Wieghorst: God reklame for 1. Division

3

Cheftræner, Morten Wieghorst var en yderst glad mand, da AGF igår slog topholdet fra Lyngby med 1-0 på hjemmebane. Det var AGF’s anden hjemmebanesejr i træk, og det er noget der glæder Morten Wieghorst, ligesom det glæder ham, at Martin Jørgensen fik den afsked som han havde ønsket sig.

“Vi vidste godt, at vi skyldte os selv og vores fans en præstation som denne og at få sejr nummer to i træk på hjemmebane mod rækkens nummer et. Det var en på mange måder vigtig sejr- også med Martins farvel på hjemmebane”, siger Wieghorst til AGF.dk

“Det var det, han ønskede sig, og det fik han. Det var i det hele taget en kamp på et højt niveau med en god intensitet – ja, en god reklame for 1. division”, siger Wieghorst til AGF’s hjemmeside

Til kampen mod Lyngby havde ledelsen i samarbejde med BRAVIDA opstillet mobile tribune bag det ene mål, for at få fansene helt tæt på banen. Noget AGF spillerne var meget glad for efter kampen.

“Det var helt, helt fantastisk. Jeg lytter meget til spillerne, når de efter kampen siger, at det var en super støtte og en fantastisk kulisse. Det er det, der tæller”, siger Wieghorst

AGF skal i kamp allerede igen på onsdag når man skal møde Brønshøj.

Få notifikation
Notifikation ved
3 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
kalapojser
9 år siden

Fedt fedt fedt at stå på den mobil tribune 🙂 Hold kæft hvor jeg troede at Langes hovedstød gik i kassen, derfra hvor jeg stod 😉

Ser vi ikke også så småt et generationsskifte på vej ?? Jeg syntes Lukas Fernandes gjorde det stabilt og ganske ok, og han har et godt samarbejde med forsvarerne (der er vel også en grund til at Morten har købt ham).

Virkelig godt at stå så tæt på, og få langt flere detaljer med mht. hvad der bliver kommunikeret på banen… Jeg håber det gode initiativ med tribunen gentages 😀

agf-dresen
9 år siden

Jeg troede fandme også Langes skud gik ind… Jeg så, at Borgmester Jacob sad sammen med direktør Jacob på A tribunen. Mon ikke de to Jacober kan finde en løsning og fjerne den lorte løbebane 🙂

AGF 1974
9 år siden

I VIP loungen stak Jacob til politikerne før kampen. Han sagde noget i retningen af: "Jeg kan se der er mange politikere til stede. Nu kan I få at se lidt af den stemning der kan blive, når publikum kommer helt tæt på. Århus er nordens største by uden et rigtigt fodboldstadion"