Jesper Engmann: Situ til lægetjek i dag

14

For godt en uge siden, var den tidligere Swansea-forsvarer, Darnel Situ, til prøvetræning på Fredensvang. Her havde trænerteamet, anført af Morten Wieghorst, mulighed for at se Situ an, hvorefter der planmæssigt skulle træffes en afgørelse omkring, hvorvidt Situ’s fremtid skulle byde på en dagligdag i Aarhus.

Sidenhed har der været relativt stille omkring Situ, men til onsdagens møde om “Det Nye AGF”, i NRGi Arena, løftede Jacob Nielsen sløret for, at man forventede at lande en aftale med Darnel Situ.

I dag kan journalist på Jyllands-Posten, Jesper Engmann, dog berette på sin Twitter-profil, at Darnel Situ senere i dag skal til lægetjek i Aarhus, med henblik på en underskrivning af en kontrakt. Han skriver således: “Så kom franskmanden Darnel Situ til AGF. Lægetjek senere i dag. #ultratwitteragf”.

Om Situ bliver endeligt præsenteret i dag, er selvsagt uvist. MTAC følger naturligvis sagen tæt.

Få notifikation
Notifikation ved
14 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
morethanafan
9 år siden

Oh yes!

Schmidt
9 år siden

Håber han består. Dejligt med en ny kvalitetspiller der vil det nye AGF.

Guffe
9 år siden

Pas nu på med allerede at udråbe ham til en "klassespiller" eller "frelser" i midterforsvaret osv, som der er en tendens til herinde, allerede før han har spillet en eneste kamp for os. Det var præcis det samme med Bjørndal. Lad os nu se hvad han kan og bedømme ham bagefter. Men spændende er det om han kan få noget stabilitet ind i midterforsvaret.

Negreanu
9 år siden

Efter Ole Einar-fadæsen, synes jeg også lige vi skal klappe hesten!

Er manden overhovedet i form? Mener at have læst det modsatte i en træningsrapport.
Jeg havde gerne set en spiller der kunne gå direkte i startopstillingen, vi risikerer at være hægtet af hvis vi ikke snart får sat en prop i.

vestpeder
9 år siden

Bjørdal er en af de ringeste forsvarsspillere jeg nogensinde har set! Situ kan kun være en forstærkning.

Schmidt
9 år siden

Guffe: Bjørdal havde jeg i hvert fald aldrig specielt tillid til. Tippeligaen er på et utrolig lavt niveau, se også Sembre eller hvad han hedder i BIF.

Situ har tidligere spillet som anfører for det franske u19 hold, og var vidst også anfører for Swansea u21. Dermed forventer jeg han kommer med noget erfaring som dirigent. I min verden er det lige det vi mangler en der går forrest med hår på brystet.

cv
cv
9 år siden

Lad os nu se hvor god han er. Men nyt blod er altid spændende.

Stev
9 år siden

Tænker at han må være lidt af et sats siden vi kan få fat i ham. Var han SÅ god som mange herinde gør ham til, havde Superliga-klubberne nok hapset ham.

Utzon
9 år siden

[b]:[/b]
Hvordan skulle de have kendskab til en spiller fra Swanseas U21 hold?
Grunden til at vi har fået chancen med ham er, at Wieghorst kender ham fra deres fælles fortid i Swansea.

Blah
9 år siden


FCK har da, modsat BIF haft et par gode bekendtskaber fra Tippeligaen, så vidt jeg husker. Bl.a. Bolaños.. Bevares de har også haft nogle dårlige, men alligevel.. Jeg mindes da også at AGF tidligere med succes har haft hentet et par dygtige nordmænd. De fleste af dem dog for snart 20 år siden, men der har da været nogle stykker på den her side af årtusindeskiftet også, der ikke har været helt ringe.

Stev
9 år siden

[b]:[/b]
Det er jo det jeg skriver… Folk har travlt med at krone ham, som den nye forsvarsgeneral, akkurat som med elendige Bjørdal, på trods af – i bedste fald – minimalt kendskab. Det forstår jeg ikke. Jeg håber da de har ret.

Utzon
9 år siden

[b]:[/b]
Det var blot din kommentar vedrørende superligaklubberne, jeg dvælede ved. Jeg er helt enig i, at man ikke skal råbe højt om hvor genial han er endnu. Jeg håber på, at han kan danne en stærk duo med Bjørdal, som jeg ser som den stærkeste af de nuværende centerbacks. De har potentialet til at udgøre en fysisk stærk, duelstærk duo hvor Situ forhåbentlig kan bidrage med noget fart, fordi det mangler virkelig.

Schmidt
9 år siden

Blah: Du siger det selv de fleste ligger langt tilbage i tiden. Glem ikke at Rosenborg engang var Nordens bedste klub, men Tippeligaen i dag er Skandinaviens dårligste klub.

Schmidt
9 år siden

Jeg mente dårligste liga selvfølgelig 🙂