Kort nyt

Skrevet den 4. juli 2017 - 17:52 af

….. handler blandt andet om sæsonkort, målmænd, økonomi og legekammerater…

En opgørelse fra spareplatformen cuponation viser at fansene får mindst for pengene i AC Horsens og næstmindst i AGF. Undersøgelsen viser blandt andet at man kan få sæsonkort, trøje og halstørklæde i FCN for 1198 kr mens sæsonkortet alene koster 1199 kr i Århus, men de gider jo heller ikke gå til fodbold i Nordsjælland så det skal vel være billigt. Opgørelsen kan ses på TV2 Østjyllands hjemmeside.

En af de pladser der stadig kan ske at blive hentet forstærkning ind til er målmandsposten efter salget af Thomas Hagelskjær. I et interview med tipsbladet tilkendegiver AGF’s allround spiller Jens Stage dog at han er klar til at stå på mål om det så var det der skulle til for at få spilletid. Frisk udmelding af den unge mand.

Mandag fremkom Aarhus elite med en nedjustering af årsregnskabet hvor der i første omgang var meldt ud at man forventede et sted mellem +3 og -3 millioner. I steder endte man på -9 millioner. Det har naturligvis kastet en del negativ omtale af sig. Men reelt set er det vel ikke så voldsomt! Et enkelt (rigtigt) spillersalg eller en Jakob Ankersen transfer der blev skubbet til efter den 30/6 er vel alt der skulle til for at regnskabet holdt!

AGF udvider i den kommende sæson legelandet på Ceres park.  JP Udlejning (som er ny sølvsponsor) skal fremover levere hoppeborge, fodboldmaskiner, automater og andet sjov og spas til legelandet ved Ceres Park. Indehaver og stifter af JP Udlejning, Jakob Pedersen kommer med flere velvalgte guldkorn om AGF til AGF.dk i forbindelse med aftalen.

 

Kommentarer

  1. Jeg synes efterhånden MTAC er blevet en gengivelse af alle andre medier. Har MTAC ikke mulighed for selv at “skabe” nyhedsstrømmen, ved fx at være til stede til træninger, og dermed aktivt opsnuse info om transfers,skader, form etc.

    Synes virkelig niveauet er faldet enormt. Husker tydeligt i foreveragf dagene, hvordan der var daglige opdateringer fra træningerne osv.

    Nu er det vel “bare” en sørgelig gengivelse af hvad andre medier har af AGF nyheder + en chatboks og et lille forum.

    Sorry hvis det virker lidt negativt, men det er blot mere ment som MTAC måske burde “hanke” lidt op i sig selv, og finde ud af hvilket form for medie man vil være 🙂

  2. Mtac har alle dage været nyhedgengivere, dog med med sporadisk egen-nyhedsopsøgning og opfølgning. F.eks. Den japanske fan, træningsrapporter og live kamp rapportering.
    Jeg er dog enig i at niveauet er dalene… og det er endda støt dalene. Og jeg snakker ikke om replikboksen, som Mtac ikke er ansvarlig for.
    Det kan være jeg har overset svaret, men jeg forstår ikke hvorfor mtac stort set kun gengiver/omskriver fra bold.dk. Er Mtac røget i unåde hos agf.dk? Må i ikke gengive derfra?
    Sitet gik fra at være frivillig baseret uden indtægter, til et semiprof. med reklame indtægter og der skulle ske store ting… undskyld, men jeg kan desværre ikke se de store ting – Det må være noget jeg ikke benytter….
    Som min profil måske kan bekræfte har jeg fulgt sitet siden det hed Foreveragf – fulgt ting som “tøndergade-gate” “Loppen fra chile” (eller var det Peru?)….

    1. Det er i hvert fald vildt at niveauet er faldet som pengene til folkene bag er steget.

      ForeverAGF var sgu gode tider – I dag bruger jeg kun Mtac til de hurtige kommentarer til et ligegyldigt rygte i replikboksen.
      Den resterende del af siden er intetsigende og mangelfuld. Sikke en skam at man gik fra at være den bedste fanside i DK til knap nok at være Superliga værdig.

  3. Jeg aner ikke hvad der er økonomi i siden, så den del vil jeg som sådan ikke blande mig i, bortset fra, at det er ret latterligt, at forlange mere, hvis ikke der er plads til at betale skribenterne her, etc. Tipsbladet og bold. dk er jo også stor set ren afskrift af andre nyhedsformidlere og der får de mig bekendt løn. Men måske har dem der kritiserer ovf. ikke noget lave bortset fra at hænge her og så er der jo en vis tendens til at tro, at alle andre også har al tid i verden at stille til rådighed.
    Til gengæld har forfatteren ikke helt styr på hvordan der skabes underskud i et selskab. Uanset om man så havde givet en milliard for Ankersen, så har det ingen betydning for det underskud, der præsenteredes, da det er balanceposteringer. Det beløb man har betalt for ham modsvares fuldt ud af en tilsvarende forøgelse af aktiverne.

    1. Træningsrapport, reportage om U17 guld, interviews med de nye spillere, få en snak med holdlederne, osv.
      Der er nu mange muligheder på et tidspunkt hvor sæsonen ikke er igang.

  4. Bobbe78 vil give dig ret i at der ikke sker meget i klubben, men ta et medie som AGF app’en, som efterhånden er 10x mere informativ og nyhedsskabende end mtac.
    Lige pt. er der interviews med de nye spillere og hvad der rør sig i de yngre årgange.

    Som GFforpresi skriver er der ikke meget journalistisk på siden, hvilket falder helt ved siden af udmeldingerne der kom ved ejerskiftet.

  5. Nu vil jeg lige give Luther ret. Folkene bag siden er folk der arbejder på siden på frivillig basis når de har mulighed for det. Vi må antage at de ikke har tid til at gøre mere end de gør, og hvis der ikke er andre har tid og gider at hjælpe, så kan de jo ikke gøre mere. Derudover kræver det ofte at en skribent har fri i dagstimerne for at kunne lave interviews osv. og det vil betyder at man skal misse skoler eller arbejde. Ja det er muligt ellers, men det kræver at man også “forstyrre” andre i deres fri tid.

    I forbindelse med det nye Mtac skrive Henze at han HÅBER på at MTAC kan komme med flere nyheder, rapporter osv, men hvis ikke arbejdskraften ved siden af ham er tilstede, så kan han ikke gøre mere.

    Hvad ang ønsket om træningsrapporter, så har Glen og teamet, vel at mærke efter at Henze skrev hans artikel, frabedt sig at disse bliver lavet, om ikke andet så skal der ikke stå hvad de træner med og hvilke spiller der sidder udenfor osv. Hvis det rygtes at trænings info står her på siden, kan modstandere jo drage nytte af det. Glen og co vil gerne have åbne træninger, men hvis modstanderne vil vide noget, må de selv sende en mand. Hvis vi fans server dem oplysninger, ser Glen og co det som en nødvendighed at lukke træningerne.

    Jeg vil medgive at kvaliteten er faldet en hel del. Mtac var ellers godt på vej med fede artikler og interviews, samt Henze der fik hul igennem til kontakter i forbindelse med Yasin skiftet. Dette savner jeg, men hvis ikke der er nogen der har tid til at lave disse ting, så kan det bare ikke lade sig gøre.

    Ja det kunne være MEGA fedt med noget mere om ungdomsarbejdet osv, men igen skal der være hænder og tid til det.

    I er også selv inde på hvorfor det er svært at være “journalist” der skal dække AGF.
    De sociale medier kommer lyn hurtigt med rygter og nyheder, og så kan dem der får penge for at være først også hurtigt få skrevet nyhederne. Af den samme grund vil det også bare være gentagelser der kommer på MTAC. Det er også begrænset hvor mange og hvem personen/personerne bag nyhederne vil snakke med. Jeg tror at AGF’s egen PR står i første række, og derefter komme aviser som Stiften, JP, EB og BT, evt TV2OJ, tv2 osv… Sidst i køen vil vi nok finde MTAC, og spørgsmålet er så om vedkommende har tid og lyst til at skulle igennem de samme spørgsmål endnu engang.

    Derudover er AGF også blevet vildt aktive på diverse medier og apps med deres nyheder og dækning af AGF, så det er svært for en side som mtac at bryde ind med sine egne ting. Hvis AGF arbejder på interview med de nye spillere, så er det nok ikke en fanside der får lov til at låne spilleren først, og laver Mtac interviews efter, så er de jo også bagud.

    Jeg vil godt medgive at der er stadig masser af muligheder for historier og for journalistisk arbejde. Men så er vi tilbage til hvor mange hænder og hvor meget tid de tilgængelige hænder har.

    Så kan i være efter ejerskiftet ligeså meget i vil. Men det sammen ville være sket hvis ikke ejerskiftet var sket. Det var alligevel Henze der drev siden, ejerskiftet var bare med til at give ham mulighed for at gøre siden mere up-to-date.
    Selvom jeg er skuffet over at siden virker ufærdig og manglefuld, så har den alligevel fået tilføjet et løft, som vi front end user måske ikke ligger mærke til, men det vil blandt andet kunne gøre det nemmere at lave fede artikler, hvis tiden og hænderne er/kommer til det.

    Det største problem siden har er efterhånden brugerne.
    Jeg har snakket med flere som næsten ikke gider at åbne MTAC. De åbner kun MTAC for at tjekke nyheder. De fleste nyheder om AGF bliver gengivet på MTAC, hvorfor man ikke behøver at åbne alle mulige andre sider, hvilket i sig selv er fint.
    Det der er problemet er at mange af de kommentar der kommer er ofte usaglige og man kunne ligeså godt gå ind og læse nationen. Replikken er ofte bare en stor “min far er stærkere end din” diskussion, eller en diskussion om hvem der var ond mod hvem først. Mange brugere er så sort/hvide at diskussioner og samtaler aldrig kommer nogen steder.
    Hvis jeg havde været en del af teamet dengang der skete noget og de fede artikler kom op, så havde jeg nok mistet lysten. Gang på gang blev skribenterne hakket ned for ikke at være journalistiske gode nok. Selv de mindste stavefejl blev kommenteret og kommentarerne til artiklerne endte med at blive en ligegyldig diskussion om hvorvidt skribenterne var gode nok.

    Hvordan økonomien bag MTAC ser ud kan jeg ikke snakke noget om, det er der nok ikke mange af os der kan, men det koster penge at have en side med en vis aktivitet kørende så selvfølgelig skal der penge ind, jeg tror ikke Henze har bestilt en tur til staterne i 3 uger på afkastet fra denne side. Med andre ord, jeg tror ikke Henze ligefrem tjener penge på sitet.

    Jeg håber MTAC på et tidspunkt opnår det potentiale siden har, og at folkene bag enten får bedre tid, eller ekstra hænder. Fra min side skal i have tak for det arbejde i trods alt laver. Vi er mange der er tilfreds med at i gider at bruge jeres fritid på det i gør. Hvis man skimter replikken igennem, kan man se at der er mange der har tid til at være på den næsten hele dagen, måske nogen af dem har tid til at hjælpe 😉

  6. Fedt svar DonWagner! Synes, at du rammer hovedet på sømmet ift. Brugerne herinde – især replikboksen er blevet pinlig, hvor den ene tumpe efter den anden finder det nødvendigt at hidse sig op.

    Desuden handler det vel om internettets hykleri; at folk har store forventninger til en tjeneste der er fuldstændig gratis.

  7. @Lylle Ja self. er den gratis, men når man direkte og stolt reklamerer med at man har 50.000 besøgende om måneden under Annoncering/reklame er det vel også med henblik på et reelt afkast. Enten er man “Danmarks største største AGF fanside” eller også er man et forum for brugere.

    1. Så vidt jeg husker har Henze da været ude og meddele at selve det at holde sitet kørende koster penge, fordi det er blevet så komplekst at de skal have eksterne folk ind over f.eks. i forbindelse med programmering af siden. Disse skal jo have løn for deres arbejde.

      Jeg tvivler på der lander meget mere end et par gram lommeuld på MTACs kistebund, når alle udgifter er betalt.

    2. Server af en vis størrelse for at kunne klar en vis aktivitet, og med en lav nede tid, koster altså lidt mere end forsjov server til 45 kr pr mdr. Jeg skal ikke gøre mig klog på hvad vi er ude i af beløb, men min erfaring fra diverse store programmør jeg følger, at man får den kvalitet man betaler for.

      Hvad ang at siden virker ufærdig, der må jeg også med give at jeg er lidt skuffet over.

  8. @Lylle,
    – du skriver ”– især replikboksen er blevet pinlig, hvor den ene tumpe efter den anden finder det nødvendigt at hidse sig op.”

    Jeg er helt enig – derudover går det meste skriveri ud på, om Amini skal ud på højre fløj og Jovanovic skal stå en centerhalfback etc.
    Det hjælper jo ikke noget, når vi går efter en Guldmedalje…
    Der er aldrig nogle der skriver om, hvad vi får for de 115 Mill. DKK., som vi har i omsætning – og hvorfor kan Lyngby besidde en 3. plads med ca. 40 Mill. Kr. i omsætning og hvorfor ligger AGF på en 12. plads med ligaens 4. største spiller budget…!!!!????
    Når man har læst Replikboxen igennem længere tid, så er der ikke meget der indikere, at skribenterne har gået på Handelshøjskolen… måske en enkelt har kørt forbi på cykel… – men ret skal være ret – der er også nogle gode / brugbare kommentarer ind imellem…

    1. Jeg tror det er de færreste af os, der går særlig meget op i Lyngbys utopi-sæson. Hvordan gik det med Hobro efter deres overraskelsessæson? De rykkede ned igen med et brag. Mon ikke Lyngby også ender et sted, der er mere passende i den her sæson? Jeg tror det.

  9. De der pris-sammenligninger Cuponation kommer med er temmeligt misvisende!
    De 1198,- i FCN er børnepriser, mens man eks. i AGF har taget priserne for voksne!
    Skal man ha’ billigste løsning for voksne i Farum, så er prisen 1598,- Stadig billigere end AGF, men trods alt kun 301 kr. Og ikke 701 kr. som oplyst!

    Til gengæld er det så kun 250 kr. man sparer for børn ift. vokse hos AGF!

    1. Ok. Fandt bare priserne på deres egen hjemmeside, men et andet sted end det link du henviser til.
      Efter at ha’ været inde og tjekker efter igen, kan jeg se at der var tale om forrige sæsons priser!
      De har så lige valgt til denne sæson, at sætte prisen for sæsonkort ned med 300-400 kr. alt efter, hvilken afdeling man vælger.
      Det er så en 40% prisnedsættelse for sæsonkort til D-tribunen. Det ku’ AGF sgu godt lære noget af!

  10. Heinobo/hepe

    Zzzzzzzzzzz. Kom nu med noget andet end den med de 115 mill. og Lyngbys 40 mill. Nu har du skrevet det samme i stort alle dine poster det seneste år. Vi har fanget den. Videre.

    Jeg er i øvrigt enig i at kvaliteten af artikler (og mængden) er dalende herinde. Jeg aner dog intet omkring organisationen og graden af frivillighed osv., så jeg nøjes blot med at konstatere det. Jeg håber det bliver bedre igen.

Skriv et svar