Kommentar: Sådan dør man med støvlerne på

Skrevet den 7. april 2017 - 11:43 af
Superligaen Viborg - AGF 02-04-2017 02-04-2017 i Viborg på Energi Viborg Arena Foto: Jesper Zacho Elgaard

AGF var ikke spået mange chancer i gårsdagens Pokalkvartfinale mod overmagten FC København. Et FCK hold, som meget rigtig kan stille med to førstehold, og fortsat være favoritter til at vinde Superligaen.

Derfor var det de færreste, der havde forventninger til kampen, især da AGF forholdsvis tidligt gjorde det klart, at man ville spare en stor del spillere til opgøret, hvilket efterlod blot tre normale startere i startopstillingen. I det øjeblik bookmakerne fik fat i denne information, justerede de oddsene fra 8.00 til 17.00 inden Kick-off på en sejr til AGF, og Byens Hold var dermed spået til knap 5% chance for en sejr.

Jesper Juelsgård, Martin Spelmann og Bjørn Daniel Sverrison, var de rutinerede faste startere, der med et halvt ynglingehold og nogle afgående profiler skulle forsøge at skabe miraklet.  AGF i semifinalen af DBU’s Pokalturnering. Selvom det ikke lykkedes, så er det en kamp, som spillerne kan være stolte af, og som giver os fans fornyet tro.

Vi fik i korte glimt et billede af fremtiden i AGF, hvor Nimo Gribenco i momenter viste prøver på sin teknik, hvor han var med i det opbyggende spil til to store chancer. Vi så en blot 17-årig Benjamin Hvidt, der gik fuldstændig uimponeret ind til kampen, og fra første fløjt nærmest ejede den defensive midtbane. Hårde fysiske tacklinger på FCK’s spillere, et stort overblik og fremragende pasninger. Her er der altså tale om en spiller, der ikke har haft mulighed for at følge børnene fra Årgang 0, fordi han er selv en af dem.

D. 12. marts fyldte Benjamin Hvidt 17 år, og d. 06. april. dominerede han den defensive midtbane i Parken. Fik vi nævnt, at det var hans debut, FCK?

Vi fik set en Stephan Petersen, der forlader os til sommer, men som i går var en af AGFs absolut bedste. Et af de steder Stephan Petersen har udviklet sig mest i de syv år i AGF, er i sin defensive indstilling, og i går åd han flere gange den svenske landsholdsspiller Ludwig Augustinsson. Måske det skyldtes, at presset var fjernet fra hans skuldre, og at han i gårsdagens opgør skulle være mentor for en række unge drenge, men den ellers ofte udskældte Stephan Petersen fortjener en stor cadeau for sin indsats i går.

AGF’s forsvar i går bestod af Jesper Juelsgård, Djamal, Thomas Juel-Nielsen og Jens Stage. Her snakker vi om en forsvarskonstellation, der ALDRIG har spillet sammen før, og hvor Jens Stage blev placeret på en back plads, der på ingen måde er hans foretrukne. Kampen i går var Thomas Juel-Nielsens første fra start, og hans blot 2. kamp. Samtidig var det ved siden af Djamal, der i sin AGF tid har haft intet mindre end fem forskellige partnere i det centrale forsvar.

Normalt ville overstående scenario være opskriften på en kæmpe øretæve, ikke mindst mod det mest scorende hold i Superligaen. Tværtimod endte det dog med, at forsvaret stod en ganske fornuftig kamp, hvor de overordnet set tillod FC København ganske få chancer, og hvor de begik ganske få fejl. Fejl der kostede, men set udefra, spillede forsvaret til UG med de midler de havde.

Martin Spelmann. Krigeren. Hans indsat mod FC København var intet mindre end fremragende. Han overtog anførerbindet, da Danny Olsen blev skiftet ud, og det klædte ham. Han var et fortrinenligt forbillede for de unge, han havde ingen udfald eller voldsomme tacklinger, som han ellers plejer at være garant for. Han leverede en gedin arbejdsindsats, og så holdt han liv i drømmen om en Pokalfinale, da han udlignede kort efter pausen.

Sidst men ikke mindst, så skal der også lyde store roser til Glen Riddersholm, der også har måtte lægge øre til meget fra hhv. fans og presse. Hele sæsonen igennem har cheftræneren haft rigtig mange udfordringer med det ene eller det andet, det største problemer har dog været, at AGF kun har været kontinuerlige på et område, og det er skader. Til kampen mod FC København skulle Glen Riddersholm foretage en rigtig svær disponering.

For hvor meget værdi skulle Pokalturneringen, som ellers er en af de største traditioner i AGF tillægges? Hvad ville risikoen være i forhold til den livsvigtige kamp mod Silkeborg på mandag?

Disponeringen blev, at størstedelen af de normale startere blev sparet, og i stedet sendte man mere eller mindre B-holdet til København. Den disponering var den helt rette, og det samme var startopstillingen mod FCK.

Udsigten til at møde AGF’s “B-hold” var på ingen måde motiverende for FCK’s “stjerner”, som fra kampens begyndelse spillede meget nonchalant, og det var netop AGF’s fordel. En flok unge sultne spillere, hvor det for dem var årets kampe. Presset var på FCK. De havde alt at tabe, for hvor pinligt ville det ikke være, hvis de blev slået ud af AGF’s underspillede B-hold? Mens AGF på den anden side kunne spille uden pres, og samtidig havde alt at vinde. Det kunne tydeligt ses på ellers rutinerede William Kvist, der løb rundt og grinede af sin egen afbrændte chancer i starten af opgøret, for ham lignede det en træningskamp. Det billede ændrede sig dog til slut i kampen, hvor det var en tydeligvis frustreret William Kvist, der lavede en 180 graders vending og nu begyndte at brokke sig til dommeren.

Dette er kun hypotetisk og rene gætterier, men Jeg er af den overbevisning, at hvis Glen Riddersholm havde disponeret 100 % af truppen til gårsdagens opgør, så havde det været et anderledes motiveret FCK mandskab, som AGF havde mødt, og så havde resultatet også været derefter.

Til slut:

Kampen i går var en holdindsats af de helt store. En kamp der fik minderne tilbage på Pokalfinalen sidste år, for det er præcis den følelse mange AGF fans sidder tilbage med.

Ærgrelige over, at overraskelsen glippede, men overordentligt stolte af VORES hold. En følelse vi AGF fans sjældent mærker.

Hvis nogle skulle være i tvivl – Så er det sådan, man dør med støvlerne på! – Tak for kampen og KSDH!!

Kommentarer

  1. Flot kæmpet, og især stor cadeau til de unge/uprøvede.

    Jeg havde valgt at holde et ekstra øje på Thomas Juel-Nielsen, og synes han gjorde det godt.
    Spillede med stor ro og autoritet i sin første kamp fra start.
    Gik fejl af bolden, da han ville forsøge at heade indlægget til 1-0 målet væk, men eller ikke mange fejl fra hans side.
    Han blev dog heller ikke sat voldsomt under pres af et FCK-angreb, der var meget stationært indtil Cornelius kom ind. Og vil gerne se, hvordan han agerer overfor mere letbenede angribere, men synes han banker voldsomt på til en startplads mod Silkeborg.

  2. Bed i øvrigt mærke til noget Poul Hansen sagde i løbet af kampen; noget i stil med at Djamal virkede stresset i sit spil, mens resten af forsvaret holdt hovedet koldt, og virkede rolige.
    Og det rammer vel i virkeligheden meget godt problemet med Djamal. Han spiller simpelthen for hektisk og stresset!
    Ingen tvivl om at han rent fysisk har “værktøjet” i orden til at blive en god spiller, men rent mentalt har han meget at lære, hvis det skal lykkedes!

  3. Det er en rigtig god artikel, men jeg må indrømme, at jeg savner en ros af Staff. Han var virkelig vigtig i kampen og hans dirigeren med forsvaret og deltagelse i det opbyggende spil var enormt vigtig.
    Prøv for eksempel at se på, hvor få bolde der blev slået i rummet mellem forsvar og målmand igår? Det kan vi tilskrive samarbejdet mellem forsvaret og målmand.

Skriv et svar