Kasper Junker som kant: Der vil komme svære perioder

4
Foto: Jesper Zacho Elgaard

Da AGF forrige år hentede Kasper Junker gratis fra Randers FC, var det noget af et scoop. Den unge talentfulde angriber fra Vejle, har i flere omgange vist prøver på sin hurtighed og skarphed foran mål, og det har resulteret i, at han nu også er med på U21-landsholdet.

Angriberen har på kort tid spillet sig ind i varmen hos de fleste AGF fans, der ikke mener, at Junker har fået nok spilletid i løbet af efteråret. Rigtig mange har været træt af, at man ikke har spillet med både “Duncan” og Junker på samme tid, da den konstellation flere gange har givet mål, senest ude mod FC Nordsjælland.

Ved juletid talte MTAC med Kasper Junker, hvor vi spurgte ind til ideen om at rykke ham ned på en kant, nu hvor Duncan mere eller mindre var fast mand på toppen. Ideen synes han egentlig var fin nok, men både han og Glen mente, at han manglede nogle essentielle ting i sit spil, før han kunne bruges fast på en kant.

De ting ser det ud til, at Junker langsomt har fået implementeret, for angriberen er i løbet af de seneste par træningskampe blevet brugt som kantspiller, og her har han gjort det yderst fornuftigt.

I generalprøven mod Esbjerg scorede Kasper Junker et flot solomål, og blandingen af fart og målfarlighed passer rigtig godt på kanten.

“Vi vil gerne have noget fart over kanterne, og det passer jeg jo rigtig godt til. Så det har vi brugt preseason på at køre ind. Det bliver bedre for hver gang, men jeg har aldrig prøvet det før, så det er klart, at der er nogle andre relationer, end jeg er vant til og som jeg skal vænne mig til. Så der vil komme nogle svære perioder, men jeg er rigtig positiv over det og synes”, udtaler Kasper Junker til Stiften.dk.

Glen Riddersholm glæder sig over, at han i Kasper Junker har fået et rigtig farligt våben, der kan gøre ondt på forsvarsspillerne, men han mener også, at angriberen har flere ting at skulle lære, før det kan blive rigtig godt:

“Han er en direkte spiller, der gør, at vi kan spille i banens længderetning med fart og dynamik. Og det gør ondt på en modstander, at vi har to hurtige kanter og i øvrigt en Martin Spelmann, der truer fra anden række. Og dermed har vi mulighed for at gøre ondt på modstandernes organisation, hvis vi også får et slutprodukt på vores spil. Kasper skal lære hvor ondt, han kan gøre ved at løbe på modstandernes bagkæde og være en endnu større trussel. Og så skal han lære en hel del om at tage de rigtige beslutninger på bolden og i sine positioneringer defensivt. Men samlet set står jeg med indtrykket af en spiller, der har mulighederne for at kunne spille på kanten, men hvor der stadig er en række ting at arbejde på”, lyder det fra cheftræneren til Stiften.dk.

På søndag når Glen Riddersholm udtager sin første startopstilling, vil vi finde ud af, om Kasper Junker får lov at starte inde på kanten.

Få notifikation
Notifikation ved
4 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
gffan17
7 år siden

Håber Junker bliver en succes på kanten, han er generelt en bedre spiller end alternativerne (SP, Ikonomidis, Bjarnason etc..).
Vi har ofte manglet spillere på banen der kan score udover Duncan, men det kan Junker. Problemet er så om han er god nok defensivt i Glens meget krævende system.
Specielt hans fart og dybdeløb har vi savnet. SP har den og kommer tit til 100% chancer, men han er bare så forbandet dårlig til at afslutte at det kan være ligegyldigt.

Guffe
7 år siden

Udover målet imponerede han mig ikke på kanten i kampen mod AaB. Men hvad gør det når han scorer mål. Jeg tænker at han blot skal bruge 10% af de chancer som SP skal, for at score et mål. Han er ret effektiv relativt til SP, der så til gengæld virker en tand mere kompetent i det defensive. Om han kan slå indlæg ved jeg ikke, men det skal han vel også kunne, med Duncan liggende inde foran. Jeg synes han har det der skal til som en potentiel kant – især målfarligheden – men om han for alvor kan… Læs mere »

Christiano
7 år siden

Ikke nødvendigvis så tosset med Junker på kanten. Det er dog ærgerligt at Glen ikke vil bruge ham ved siden af Duncan i en regulær 4-4-2, men her får han i det mindste spilletid fra start.

jj
jj
7 år siden

Og med en masse kampe i benene er han også langt mere klar, hvis Duncan må melde fra til en kamp.