Jovanovic: Min læge siger, at det er en stress-reaktion

Skrevet den 21. november 2017 - 17:28 af
Foto: Jesper Zacho Elgaard

Aleksandar Jovanovic har måtte sidde på tribunen og overvære Steffen Rasmussen, som i de seneste to kampe har stået ganske fornuftigt for AGF.

Den serbiske landsholdsmålmand har problemer med knæet, og han er derfor ukampdygtig i øjeblikket, hvor han heller ikke træner med AGF truppen. Det er en situation, som Jovanovic ikke er særlig glad for, og han føler sig decideret stresset over situationen.

“Jeg har det ikke godt, når jeg ikke kan spille. Og det har min krop bare reageret på. Min læge siger, det er en stress-reaktion. Nu har jeg fået at vide, at jeg snart er tilbage igen, og det er da også allerede blevet bedre. Jeg trives ikke med at være væk fra banen”, udtaler Aleksandar Jovanovic til Stiften.dk.

Jovanovic fortæller i samme interview, at han forventer at kunne træne med igen om en uges tid, og han håber snart, at han kan være tilbage mellem stængerne.

 

Kommentarer

Skriv et svar