Jeppe Kjær: Det pres der er på Aarhus Stadion er fuldstændig ubeskriveligt

12
AGF.dk

Jeppe Kjær er en kæmpe succes i Superligaen for Lyngby, men det lykkedes aldrig den hurtige angriber at blive en succes i AGF, hvor han kom til under Morten Wieghorst.

I et interview med bold.dk fortæller Jeppe Kjær, hvor stort et pres det rent faktisk er at spille på Ceres Park, og hvor stor en omvæltning det var for ham at skifte fra de små 1. divisionsklubber og til AGF:

“Interessen udefra var helt enorm, og jeg havde ingen idé om, hvor meget det pres fyldte, og hvor meget det kan tynge én. Det er svært at beskrive, når man ikke har prøvet det”, udtaler Jeppe Kjær til Bold.dk og fortsætter:

“Det pres, der er på Aarhus Stadion, er fuldstændig ubeskriveligt. Der er en helt speciel aura og en særlig bobbel på det stadion, og jeg har aldrig prøvet noget lignende før”, lyder det fra Jeppe Kjær.

Angriberen var ramt af et par skader i opstarten, men da han endelig fik chancen greb han den ikke. Det skyldes ham selv, at han havde fået en voldsom præstationsangst.

“Jeg var småskadet fra starten, men fik heller ikke så mange chancer, og når jeg endelig fik chancen, greb jeg den ikke. Jeg havde præstationsangst og kunne slet ikke ramme en mand, selvom han stod fem meter fra mig”, lyder det fra angriberen.

Jeppe Kjær fortæller ydermere i interviewet, at han flere gange håbede, at han blev forbigået, når spillerne blev bedt om at varme op før de skulle på banen.

Læs hele interviewet med Jeppe Kjær lige her:

Få notifikation
Notifikation ved
12 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
grind88
6 år siden

Det er den røvsyge stadion kontruktion hvor de altid bliver betragtet fra en distance og aldrig rigtigt kan høre eller fornemme støtten. Men når det går dårligt, så er der en summen, som de med garanti fornemmer.

T-Knogle
6 år siden

Ja den fysiske afstand mellem tilhængere og spillere på et atletikstadion, bliver også til en mental distance. Det bliver dem og os, i stedet for det sammenhold mellem spillere og tilskuere som kommer af indretningen på almindelige fodboldstadions.

hepe
6 år siden

-lidt mærkeligt, at AGF specielt de sidste 20 år har haft store problemer med at spille på egen atletikstadion – det ser jo ikke ud til, at modstanderne har problemer med at spille der…
At AGF klare sig bedste på udebane – jamen – kunne man så ikke bare flytte hjemmebanekampene til Riisvangen eller Viby ???

Per Leth
6 år siden

En fantastisk gave fra Kjær til Aarhus!!! Vi ved allesammen, at der er et problem når vi spiller på hjemmebane. Men at spillerne ligefrem bliver stressede af at spille der , så de ikke kan yde optimalt, er vel en særdeles interressant øjenåbner, for alle os der sidder på stadion. Hvis det er virkelig er tilfældet, giver det absolut ingen mening, når sofatrænerne kritiserer og sviner vores spillere eller træner her på MTAC, og kræver fyringer i tide og utide. Det medfører jo blot, at de spillere der kan læse MTAC, hver dag bliver endnu mere stressede, og dermed får… Læs mere »

hansw
6 år siden

Jeg har tit undret mig over, at de trofaste fans står på øvre. Hvis afstanden til banen har så stor betydning, burde fanområdet være på nedre. I Horsens og andre steder er det jo nedre, der bliver brugt først.

Jacob
6 år siden

Jeg tror mange lægger meget i de fysiske rammer og slet ikke ser at det mere er det psykiske pres der er afgørende og det som han snakker mest om. Han taler jo om at det er det her med at man bliver vurderet på alt hvad man gør der stresser ham. Nuvel det nok også er de fysiske rammer men jeg tror langt fra at det fylder mest.

GraulundforPresident
6 år siden

: Nu skal jeg sige dig noget. Du er en idiot. Et debilt menneske. Det viser din kommentar tydeligt.

Aros
6 år siden

:
Og hvad er du så selv?
Hvis du er uenig i det, manden skriver, så kan du jo prøve at fortælle ham, hvordan og hvorfor han tager fejl.
I stedet opfører du dig som en seksårig, der får et hysterisk anfald.

kaagaard
6 år siden

Spillerne angribes ofte for deres vilje når de præsterer dårligt. Men jeg har altid været af den overbevisning, at vilje meget sjældent er forklaringen.
De her spillerne har formentlig langt mere vilje end gennemsnittet. Og lige så meget som andre spillere i superligaen. Tror heller ikke vilje har en skid at gøre med det for en spillerne som Bendtner.

T-Knogle
6 år siden

Men det betyder jo nok også at vi ikke skal forvente at kunne forstærke os med store talenter fra 1. Division.

JarlSmart
6 år siden

Fodboldfans har aldrig været specielt knøve, hvad angår at forstå, hvor vigtigt et parameter psykologi er. Specielt AGF’s fanbase har altid været hjemsøgt af neandertalere, der tror, at spillere, der præsterer elendigt, gør det, fordi de er dovne eller er ligeglade med klubben/holdet. Efter at have læst denne artikel får jeg lyst til at proppe den ned i halsen på samtlige af de empati-løse bonderøve, der altid har råbt op om ‘overbetalte, ugidelige lejesvende’, selvom de selv ville skide i bukserne, hvis de skulle tæmme en bold, når der sidder 10.000 rasende aarhusianere med fråde om munden og er klar… Læs mere »

JarlSmart
6 år siden

Til alle jer, der synes at artiklen er en mega-øjenåbner; hvad har i gået ud fra, der har været på spil for den gigantiske bunke af spillere med flotte CV’er, der har præsteret på danmarksserie-niveau i AGF? Det er mig en gåde, at så få har overvejet, hvor vigtigt et element ‘presset’ har været i løbet af de sidste 20 års fiasko.