“Jeg er enormt sulten efter at spille fodbold”

0
© AGF.dk

Udtalelsen kommer fra et af AGF’s nyindkøb til den kommende sæson, Jakob Ankersen. Efter et mislykket ophold i belgiske Zulte Waregem ser kantspilleren frem til at få græs under fødderne igen.

Efter 67 kampe, 16 mål  og 13 assists for svenske IFK Göteborg skiftede Jakob Ankersen i vinterpausen til belgiske Zulte Waregem. Her blev danskeren dog aldrig en succes og han fik således kun 35 minutters spilletid på 5 måneder. Ifølge Ankersen selv fik han aldrig en reel chance for at spille sig på holdet og han følte at hans rådgivere da han kom til Belgien var mere interesserede i hans penge.

Blandt andet derfor har Ankersen nu valgt at skifte til AGF blot en halvsæson efter seneste skifte. Til BT fortæller Jakob Ankersen: “Jeg vægtede spilletid utroligt højt. Når jeg var helt ude i kulden i Belgien havde jeg ikke lyst til at blive siddende og forsøge endnu et udlandseventyr og risikere at komme til at sidde på en bænk et andet sted og kigge”.

Udover udsigten til spilletid har det også spillet ind at han kender Glen Riddersholm og Ankersen føler da også allerede at han og kæresten er faldet godt til i Århus samt at han nu er et sted hvor han føler sig værdsat. Formen er endnu ikke helt i top men forventes at være det i løbet af 2-3 uger. “Jeg er enormt sulten efter at spille fodbold og jeg glæder mig helt vildt hver gang jeg kommer til træning” udtaler Ankersen til BT.

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments