Glimrende 2. halvleg af AGF var ikke nok til sejr. 0-0 i Esbjerg

Skrevet den 14. maj 2017 - 17:53 af
Superligaen Viborg - AGF 02-04-2017 02-04-2017 i Viborg på Energi Viborg Arena Foto: Jesper Zacho Elgaard

De første tre kampe i Play-off er endt med pænt sejre og mange mål. Det var der dog ikke noget der tydet på i dette opgør mellem Esbjerg og AGF, hvor hjemmeholdet satte sig på kampen fra start.

Esbjerg fik nemlig godt gang i deres spil fra start, hvor Jeppe Andersen efter blot fem minutter kunne have bragt hjemmeholdet på 1-0. Det var faktisk første halvlegs største og næsten eneste chance, hvor Esbjerg dog i flere sekvenser kom meget tæt på AGF’s mål, dog uden at de for alvor blev farlige.

En enkelt chance til Robin Söder, hvor han ikke fik hovedet ordentligt på, var det tætteste Esbjerg ellers kom på AGF’s mål, mens AGF ikke havde nogle nævneværdige chancer. En lidt skarpere aflevering fra Danny Olsen kunne dog have sendt Kasper Junker helt fri, men aflevering blev for uskarp.

I anden halvleg begyndte kampen at ændre karakter. Esbjerg sad fortsat på spillet de første 5-10 minutter af halvlegen, men derefter vekslede det over på AGF’s præmisser. Samtidig høstede Esbjerg flere gule kort, som gavner AGF i returopgøret i Aarhus på onsdag.

Jeppe Andersen, Tsisimikas og Victor Palsson høstede alle et gult kort, og hvis de takseres til 6 point, hvilket mindst to af disse burde gøre, så vil de være i karantæne i Aarhus.

I det 65. minut blev Kasper Junker skiftet ud og erstattet af Mustapha Bundu, mens Danny Olsen havde spillet færdig, og han blev erstattet af Stephan Petersen efter 70 minutters spil.

Netop Stephan Petersen lavede genialiteter lige efter sin indskiftning, da han satte Bundu op fra kanten, og spilleren fra Sierra Leone var tæt på at bringe AGF foran.

De to indskiftede voldte Esbjerg flere problemer, hvor især Bundu ofte var på bolden og udfordrende. I det 81. minut sendte Amini bolden ind i feltet, hvor Duncan kom først på bolden, men der var ikke kræft nok i hans hovedstød.

I samme minut begik Jesper Juelsgård et hårdt frispark, der næsten med sikkerhed sender ham i karantæne i returopgøret.

Amini havde i den grad spillet sig op i 2. halvleg, og det var igen ham der var på spil fem minutter før tid, da han sendte Bundu i dybden i feltet. Afslutningen fra Bundu blev dog lige akkurat reddet, og altså fortsat 0-0.

Dommeren havde lagt fire minutter til, og i det 94. minut kunne Bundu have gjort det helt onde ved Esbjerg. Bundu blev sendt alene i dybden, men hans afslutning gik lige forbi stolpen.

Første og anden halvleg var som dag og nat for AGF, hvor det især i anden halvleg lykkedes AGF at få presset Esbjerg helt i bund. Det høje pres skulle helst være omsat til mål, men sådan gik det ikke, og AGF må altså nøjes med 0-0 efter det første Play-off opgør i Esbjerg.

AGF satte dog klubrekord i dagens kamp, da det er første gang, at man har holdt nullet fire kampe i træk.

På onsdag er der returopgør i Aarhus. Derfor. ALLE MAND PÅ STADION!

Kommentarer

  1. Fra min plads på tribunen i Esbjerg havde jeg også fornemmelsen godt overtag i anden halvleg. Det kan selvfølgelig være noget andetat se kampen med kaffekande og fuldt overblik, hvor hver en detalje noteres. Mavefornemmelsen efterkampen, sikkerindsats men vi kan gøre det bedre.

  2. Synes DAP er faldet i niveau ret voldsomt. Det er Danny også. Begge bør i resten af sæsonen være indskiftere, og Danny skal vel ikke fornys.

    Sverrisson har sat sig på 6’er positionen. Når nu Spellman og Bjarnason nu kommer tilbage, får vi mere arbejdsraseri og i Bjarnason også mere frem ad banen på holdet. Det bør være nok til at vinde på onsdag. Håber de kan undvære Juelsgård i forsvaret.

    Et helt klart + skal nævnes!: Fordi vi så ud til at have bedre kondition end EFB i går. Dårligere kondition og styrke hos AGF ned hos modstanderen har ofte været vanskeligt at leve med. Det virkede helt modsat i går. DEJLIGT! Gør det igen på onsdag. Så vinder vi.

  3. Danny var ikke god i går.
    Og DAP på kanten lignede en decideret fejl. Måske man skulle ha’ prøvet med ham centralt, og i stedet Sverrisson på kanten?

    Umiddelbart er 0-0 et skidt, eller farligt, resultat, men Esbjerg må undvære 2 vigtige spillere i returkampen, hvorimod vi får 2 tilbage, som var savnet i går.
    Og så må vi håbe at Backman, eller DAP, eller hvem, der nu skal erstatte Juelsgård i midterforsvaret kan være med til at lukke af.

    Umiddelbart ser jeg AGF stå stærkest til returopgøret, men havde været rart, hvis Bundu havde haft mere præcision i sine afslutninger, så vi mindst havde fået en lille sejr (omvendt kunne vi også let være kommet bagud i 1. halvleg).

    Ps.: Kæft jeg er træt af, at jeg er på arbejde onsdag aften, når returkampen spilles 🙁

  4. @AGF Horsens,
    “Fat min plads på tribunen i Esbjerg havde jeg også fornemmelsen godt overtag i anden halvleg.”

    – nu består en SL kamp af to halvlege af 45 min hver – og det er sgu sørgeligt, at høre nogle af dem (Mr. Glen) der burde have forstand på fodbold, gå ud og “blå-stemple” kampen…
    Der er noget indenfor videnskaben det hedder: “selv-suggestion” og det betyder, at hvis du gentager over for dig selv det samme – igen og igen – så er der nogle kromosomer i kroppen det drejer sig 45 grader – ja helt til 90 grader – og derved kommer man til at tro på det man sige…
    Et eksempel er vores egen træner – Mr. Glen…
    Der forskes meget i udlandet i det der kaldes “self suggestions” og flere internationale træner mv. er med i en testgruppe og jeg vil tro, at Glen, Jacob Nielsen og Lars Fornais også vil blive inviteret dette forskning event…

Skriv et svar