Glen Riddersholm: Vi skal holde AC Horsens fra standardsituationer

0
Foto: Jesper Zacho Elgaard

I løbet af de seneste transfervinduer har der været flere udskiftninger i AGF truppen – faktisk hele 22 nye spillerindkøb. Det har blandt andet klubbens sportschef, Jens T. Andersson, været med til at sørge for, siden han blev ansat i 2014, oven på fyringen af Brian Steen Nielsen.

Men fremover regner svenskeren ikke med at komme til at bruge lige så meget krudt på transfermarkedet. Han mener nemlig at Aarhus-holdet har en tilstrækkelig stærk trup.

“Det bliver sådan nu, at AGF over tid kommer til at skifte markant mindre ud i transfervinduerne. Det er i hvert fald vores plan. Der vil selvfølgelig være spillere, der kan blive solgt, hvor man ikke havde planlagt det og så videre. Men jeg tror, at vi i fremtiden vil se mere rolige vinduer,” lyder det fra Jens T. Andersson ifølge Århus Stiftstidende.

Mange indkøb men få sejre

I det seneste transfervindue hentede AGF bestyrelsen 9 spillere til klubben, mens 11 gamle spillere rejste derfra. På daværende tidspunkt udtalte sportschef Andersson, at han havde den fornemmelse, “at vi står med en stærkere trup i dag, end da vi gik ind i transfervinduet”.

Alligevel har AGF ikke fået den mest optimale start på 2016/17 sæsonen. Det er blevet til en foreløbig 11. plads i Superliga tabellen, med 4 sejre, 5 uafgjorte kampe og 8 nederlag. Kigger man på oddsene, har AGF i øjeblikket en minimal odds chance på 4501.00 for at vinde Superligaen.

Slutter De Hvide derimod i top 6, hvilket også er Jens T. Anderssons målsætning, kan man hente odds 8.00. For at drømmen om en placering i top seks kan realiseres, kræver det dog at AGF truppen begynder at vinde flere kampe.

Tilpasing kræver tid

For at AGF’s nyindkøbte spillere kan blive en god sammenspillende trup, kræver det naturligvis lidt tid for de nye ansigter at tilpasse sig deres nye klub. Og Superligaens sæsonstrukturering kan heldigvis give lidt rum til dette.

Spørger man cheftræner Andersson, der har skrevet kontrakt med AGF indtil udgangen af 2017, er han meget rolig omkring den nuværende situation i klubben, og han er sikker på, at holdet nok skal kæmpe sig længere op i Superliga tabellen.

“Vi er nået langt, men ikke langt nok. Vi er kun lige begyndt,” udtaler Jens T. Andersson ifølge Århus Stiftstidende.

Møder AC Horsens i morgen

AGF’s næste mulighed for at få flere point på kontoen og dermed bryde den onde cirkel med nederlag (senest mod FC Nordsjælland den 19. november) bliver på fredag, hvor aarhusianerne møder AC Horsens på udebane.

De to hold mødte sidst hinanden tilbage i oktober, hvor resultatet blev uafgjort med 1-1, da Horsens scorede på en dødbold i Aarhus. Når AGF-truppen drager mod Horsens, håber træner Glen Riddersholm derfor, at denne situation ikke vil gentage sig.

“Det handler om at sørge for, at de ikke får så mange standardsituationer. Sidste gang kreerede de tre skud på mål i åbent spil. Det var jo ikke ret mange, så det er netop den facet af spillet, hvor vi skal have ekstra opmærksomhed,” lyder det fra AGF træner Glen Riddersholm.

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments