Glen Riddersholm til MTAC Del 1: Det har overrasket mig hvor mange udfordringer vi har i AGF

27
Foto: Jesper Zacho Elgaard

Som AGF fan har det været små ting, man har kunne glæde sig over i løbet af de sidste 20 år. Tre oprykninger og en Pokalfinale i 2016 har været de absolutte højdepunkter, og derfor føler mange også, at det ikke kan gå hurtigt nok med de sportslige resultater.

For 15 måneder siden ansatte man så Glen Riddersholm i AGF, og troen på nye store tider begyndte igen på ny, og da det kulminerede i en Pokalfinale i Parken, var det de færreste, der kunne få armene ned igen.

Desværre kom de hurtigt ned sæsonen efter, hvor AGF med en spillerunde tilbage før ligaen deler sig op, er langt fra målsætningen om top seks og tættere på de pladser, der kan betyde nedrykning.

Vi talte derfor med manden i førersædet, Glen Riddersholm, der på det seneste har stået for skud grundet de mange dårlige resultater. Cheftræneren nævner, at der er rigtig mange udfordringer i AGF, langt flere end han selv havde forventet, da han startede i klubben.

“Jeg følte, at jeg havde fået afstemt forventningerne om, hvor stort et projekt det var, og hvor mange ressourcer det ville kræve af mig, men jeg må dog sige, at det overrasker mig efter at have været en del klubben her over de sidste 15 måneder, hvor mange udfordringer vi har i AGF”, lyder det fra Glen Riddersholm der uddyber:

“Det er dog udfordringer jeg er fast I troen på, at vi nok skal overkomme hvis vi bevarer overblikket. Skal man lykkes som klub, skal man over mange år arbejde udfra en fælles strategi, der er fast forankret I hele organisationen, og det er ikke min oplevelse, at det har været tilfældet. Vi har mange udfordringer, fordi AGF er en klub under opbygning, og det betyder bl.a. at hvis du tager ud på Fredensvang hvor den sportslige afdeling holder til, så er der lige nu ikke et klubhus, vi bor i barakker, kunstgræsbanen er ved at blive lavet, i vinters trænede vi i Odder, vi har en ny spillertrup (mange ændringer de seneste år), ny spillestil, ny kultur, en talentudvikling vi forsøger at arbejde struktureret og hårdt på at styrke. Så udover at forsøge at vinde kampe i weekenden så er der rigtig mange udfordringer som vi hver dag arbejder hårdt på at strukturere og systematisere I en fælles retning med AGF i fokus. Det handler om hele tiden at forholde os så roligt og analyserende til tingene som muligt, og ikke komme i vores følelsers vold, for vi er i en situation, hvor der er mange ting, vi gerne vil, men også nogle ting, vi ikke kan lige nu på den korte bane. Vi er ved at opbygge et stort fundament, og den strategi vi er ved at indføre nu, tager tid. Det kræver mange års stenhårdt arbejde, der i sidste ende vil føre AGF tilbage til den fortid, som fansene drømmer om, og som jeg, som cheftræner med alle medarbejderne I den sportslige sektor, direktionen og administrationen vil gøre alt for at nå”, udtaler Glen Riddersholm til MTAC.

Statistikken viser det går i den rigtige retning

Tabellen lyver aldrig siger man, og den er god nok. Dog viser statistikken fra de første par kampe faktisk, at AGF har været mere end godt med, og hvis man ikke synes, at holdet har rykket sig, eller at de dårligere end i efteåret, så siger statistikken faktisk noget helt andet.

“Vi kommer fra en rigtig god vinteropstart, hvor vi for første gang i min tid i AGF, har haft mulighed for at fordybe os i vores spillestil og vores hold. Den opstart gjorde, at vi her i foråret kan se på tallene, at vi kollektivt faktisk har flyttet os væsentligt på en række parameter. Men på bundlinien står vi alligevel med for få point. Det slider og så kommer man i minus”, lyder der fra Glen Riddersholm der kommer med en forklaring på, hvorfor det ikke er gået så godt resultatmæssigt hidtil i foråret:

“En af årsagerne er måske, at vi ikke omsætter vores mange gode momentumperioder i nok mål. Statistisk set indkasserer vi for mange lette mål på dumme fejl. Før Randers kampen havde vi skabt 27 chancer I åben spil (4 på træværket) mod kun 10 chancer imod. Tilmed havde vi 74% af vores afslutninger i det såkaldte ‘High Return area’ mod 64% I efteråret. Hvor meget mere kan jeg ønske mig som træner, når jeg kan se, at der i åbent spil i foråret står 27-10 i skabte chancer til AGF, og at vi har indkasseret 56 % færre afslutninger imod os i åbent spil?”, lyder det fra Glen der fortsætter:

“Udfordingen er naturligvis når modstanderne så scorer på 4 ud af 10 afslutninger I åben spil. En mulig anden årsag: Vi kunne tilmed se at vi havde 56% færre afslutninger imod os i åbent spil sammenlignet med efteråret. Det viser at vi flytter os kollektivt på en række parametre, men til stadighed mangler at få flere sejre. Med Mikkel Rask på holdet og til rådighed i opstarten har vi arbejdet rigtig meget med at lægge flere afleveringer ind I holdet. Det lykkedes i træningskampene. Vi fik i disse kampe lagt op mod 130 flade pasninger ind i holdet”, lyder det fra cheftræneren.

Netop skaden til Mikkel Rask ser Glen Riddersholm som en af årsagene til, at AGF har haft svært ved at kunne udvikle på deres spil. Den del og lidt om Duncans rolle i opspillet kan i læse om, når vi bringer næste del af inteviewet i morgen

Læs del 2 her

Få notifikation
Notifikation ved
27 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
Charlie
7 år siden

spændende læsning. Jeg ville egentlig bare høre, om der kommer noget svar tilbage på de rigtig mange spørgsmål, vi blev opfordret til at stille til Glen?

Aarhus8260
7 år siden

Interessant læsning, hvor Glen også nævner flere statistiske parametre for holdet. Et statistisk parameter overskygger dog alle andre, nemlig antallet af point.

Cavendish
7 år siden

De fleste af de spørgsmål var jo komplet idiotiske, sorry to say.

Ballantines
7 år siden

Man kan jo undre sig over, hvordan Ove P, Erik Rasmussen og Peter Sørensen alle havde “succes”, under samme eller ringere vilkår end Glen. Alle tre trænere præsterede bedre resultater ( og betydeligt ringere ) end Glen – og selv med alle delfinen statistikker vil jeg påstå, at holdet spillede betydeligt bedre fodbold under Wieghorst, Peter Sørensen og Erik Rasmussen i de perioder, hvor det gik bedst.

Jacob
7 år siden
Reply to  Ballantines

Alle de trænere du nævner på trods af Ove P havde jo kun kortsigtet succes. Ove blev fyret alt for tidligt og jeg tror sagtens han kunne have drevet det til bedre resultater med mere tid. Alting i fodbold tager tid og det er det lange seje træk der giver en succes klub. Det kan ikke bygges op over 2-3 år. Det tager 10-15 år. Jeg har fuldt tillid til Glen og de nuancer der kommer i interviewet gør at min tiltro er stærkere. Vi får ikke en bedre træner og det er på tide at man går linen ud… Læs mere »

Blah
7 år siden
Reply to  Ballantines

Erhem.. Peter Sørensen fik så lige 4 år til at få det til at blive godt, og det blev først rigtig godt efter 3 år. Derfra fik nogle daværende spillere så tøsefornemmelser og beklagede sig over at de rent faktisk skulle tage sig sammen i stedet for at tude til offentligheden. Erik Rasmussen? Succes? Var han ikke den første træner, der præsterede at rykke ned med AGF? Hvis det er succes, burde du da være glad for Glen.. Angående MW, hvis man så gider kigge tilbage i arkivet, vil man kunne finde utallige kommentarer om, hvor røvsygt, folk synes hans… Læs mere »

kimmolaineren1
7 år siden
Reply to  Ballantines

Blah, PS blev så nummer 5 i hans anden sæson for klubben. 7 i tredje og nåede ikke at gøre fjerde færdig. Så det kan godt lykkedes at få succes noget hurtigere end de 8-10 år det lader til Glen skal bruge

Bent
7 år siden

Jeg synes, at det er ret imponerende, at Glen tager sig tid til at svare på spørgsmål fra MTAC. Måske MTAC skulle kvittere for det ved faktisk at lytte lidt til hans svar, der faktisk er både interessante og nuancerede?

Ballantines
7 år siden

Alle tre trænere havde spillemæssig succes i kortere eller længere tid. Det har Glenn ikke. 15 måneder inde i sit virke er der ingen fremgang at spore – heller ikke selvom Glenn fortæller højt og flot om statistikker, som IKKE har skaffet sejre i forårets Superliga.

Jacob
7 år siden
Reply to  Ballantines

Det ved jeg ikke om jeg er enig i. Bundniveauet er uden tvivl for lavt men jeg synes også holdet har præsteret at spille godt og effektivt under Glen. Jeg tror det er meget få ting der skal til før det begynder at blive rigtigt godt. Forsvaret laver ekstremt mange dumme fejl og vi har endnu ikke set Rask i kamp og jeg tror at Rask/Backman kan blive et fantastisk godt forsvar. Jeg vil også sige at jeg hellere vil have at vi spiller som pis nu hvis vi på længere sigt at opbygge en spillestil der har succes på… Læs mere »

dengamle
7 år siden

Nej succesen er udeblevet – men hvor mange har ikkke forsøgt at få det som træner AGF
Alle de bedste trænere er forsøgt og nu med Glen
Han får succes hvis der er tlmodighed iledelsen
Blandt fans er den forståelig nok ikke

Ballantines
7 år siden

Hvorfor sætter man altid lighedstegn mellem ujævne præstationer nu og en langstrakt fremtidig succes. Hvordan kan det ikke være muligt at kombinere gode præstationer NU – og langstrakt fremtidig succes?

Alle der er fan af Glenn, regner med “succes på længere sigt”. Hvordan kan intra på det scenarie, når man efter 15 måneder endnu ikke har skabt nogen form for resultatmæssig kontinuitet??

dengamle
7 år siden

Balla – måske fordi det er som øjnene ser det

midgaard
7 år siden
Reply to  Henze05

Korrekt, økonomien er vigtigt og ligeså er de sportslige præstationer – ledelsens tidligere top-6 udmelding formodes bl.a. også at være begrundet i det store budget. Jeg er i øvrigt enig i at marginalerne råder, og at holdet med få undtagelser viser god moral og indsats.

T-Knogle
7 år siden

Jeg har også svært ved at se de store perspektiver i det hold der er blevet sammensat her, der er for få unge lovene talenter og for mange spillere med fremtiden bag sig, til at det her bliver godt om få år. Når DO, Staff, Duncan, Rask, Spelman, Backman og Bjarnason enten ikke præsterer fordi de er skadede eller ikke præsterer fordi de har spillet deres bedste fodbold, så er det svært at. Få øje på de store lysende talenter der griber chancen og slår dem af holdet. Der mener jeg at Peter Sørensen havde langt mere succes med et… Læs mere »

JarlSmart
7 år siden
Reply to  T-Knogle

Af (unge eller halv-unge) spillere, der har en mulighed for at blive rigtig gode, tæller jeg:

Bundu,
Junker
DAP
Djamal
Stage
Nimo

Derudover har vi nogen drenge med Benjamin Hvidt i spidsen, der bliver u19 i næste sæson, og som er nogle af de bedste i deres årgang. Der er selvfølgelig lang tid til, at de bliver helt flyvefærdige men alligevel.

T-Knogle
7 år siden
Reply to  T-Knogle

Når man ligger nummer 11 i ligaen, og de etablerede spillere ikke præsterer bedre, så er der måske talent i truppen, men det er ikke så lysende at de etablerede spillere sendes på bænken selvom de ikke præsterer bedre end til at være et Superliga “bundhold”.

Det er det mest deprimerende lige nu, at fremtiden ikke ser mere lovende ud, der er ikke udsigt til at kunne konkurrere med hold som FCM, FCN og AaB indenfor det næste årti, og endnu længere til man kan konkurrere med BIF og FCK.

JarlSmart
7 år siden
Reply to  T-Knogle

Nej, det er simpelthen fordi, at jeg glemte Dino og Musti 😀 med dem på listen ser det jo faktisk ret godt ud.

branco
7 år siden

Godt arbejde MTAC!

Bobbe78
7 år siden

Ved ikke om alle har forstået det, men vi er et bundhold der skal kæmpe om nedrykning de næste mange år…. Heldigvis for os er strukturen lavet om så man ikke rykker direkte ud…. Drop top 6 de næste 3-4 år. Lykkes det – fedt – lykkes det ikke, så er det forventet… Det er også bliver svært at acceptere tingene tilstand, men man bliver nødt til det, da det er en kendsgerning. AGF har i rigtig mange år haft en skod økonomi, som under nuværende ledelse er kommet tilbage på rette spor. Spillet er som det er med de… Læs mere »

T-Knogle
7 år siden
Reply to  Bobbe78

Helt enig Bobbe, jeg er bare ærgerlig over at der ikke er mere troværdighed i “Det Nye AGF” end der var i det gamle. Klubben lover fortsat tilskuere, seere og sponsorere langt mere end de kan holde, når man melder en ambition om top 6 ud og ender som nummer 11-12 stykker.

Hvis så man bare havde tonet rent flag og sagt som du siger at vi ikke forventer at komme i medaljeslutspillet før om 3-4 år, så havde det været nemmere at tro på projektet og mere acceptabelt at ligge som vi ligger lige nu.

Allanhyl
7 år siden

Hvis man kunne forudse alle de skader, at ikke kunne stille samme hold i 3 kampe, måske ikke engang 2?? havde man måske også nedtonet forventningerne til top 6 forinden.. men ingen andre, end de bagkloge negative røster herinde, har vist den evne! Glenn beskriver jo for fanden da den fremgang man kan måle på som professionel og ikke som sofa træner, der kun kigger på point! Det er fint nok at have holdninger om dit og dat, men hvis man efter de tal, som Glenn nævner, sammenholdt med de mange ændringer på holdet – skader osv. stadigvæk kun kan… Læs mere »

RuneDK
7 år siden
Reply to  Allanhyl

Helt enig, Allanhyl

Jacob
7 år siden
Reply to  Allanhyl

AMEN!!