Frederik Møller: Der er en fair chance for spilletid

Skrevet den 12. juli 2017 - 11:39 af

Sommerens transfervindue har atter været et turbolenst et af slagsen for AGF, der har sendt flere spillere af sted og hentet ligeså mange ind. Af de profiler der er blevet hentet ind, er det mest ukendte navn, Frederik Møller, der kom ud af det blå fra AC Horsens.

Den 23-årige venstre back øjner dog en debut allerede i første runde på fredag, da de to andre spillere på backen i form af Jesper Juelsgård og Jens Stage begge sad over træningen med skader.

Den unge Frederik Møller glæder sig til at komme ordentligt i gang i AGF, og han finder det tiltalende at spille under Glen Riddersholm, som giver alle en fair chance for at spille:

“Der er udsigt til masser af spilletid, hvis jeg gør det, jeg skal. Der er en sund konkurrence. Jeg kender Glen, så hvis du ikke gør dit arbejde, så kommer der en og tager din plads. Hvis du gør det, du kan og følger gameplanen, så spiller du også, det tiltaler mig. Der er en fair chance for spilletid, og jeg kan se mig selv gå i startopstillingen”, udtaler Frederik Møller til Aarhus Stiftstidende.

Frederik Møller har en fortid med Glen Riddersholm fra deres fælles tid i FC Midtjylland, hvor backen sluttede i 2015.

 

Kommentarer

Skriv et svar