fbpx

AGF\'s fankultur

Forside Fora AGF AGF\'s fankultur

Viser 8 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #185425
      MilanoGF
      Bruger

      Lad mig starte ud med at sige, at ovenpå et smertefuldt 0-7 nederlag, på hjemmebane imod ærkerivalerne, så er det klart at følelserne får frit spil.

      Når det så er sagt, så piner det mig, at vi kalder os selv “Danmarks bedste fans” vi de seneste par måneder har været vidne til en kedelig tendens. Ølkast, baneinvasion hjemme mod Aab, og oftere er det blevet en selvfølge at buhe af egne spillere når det går skidt. Det er for mig simpelthen en rådden fankultur. Som fan af AGF, så ønsker man det bedste for klubben, men det er gået op for mig her i dag, at vi fans, kan og vil ikke følge med “Det Nye AGF”, som oftere bliver udtryk i jokes.

      Præstationen var fuldstændig uacceptabelt i dag, det er helt indiskutabelt. Men så ser jeg hellere at folk enten holder deres mund, eller smutter hjem i stedet for at stå og buhe og ydmyge egne spillere, specielt Steffen Rasmussen. Jeg savner, at vi fans får et mere realistisk billede af, hvor vi er henne. Brøndby spiller i Europa, er pt. nr 1 i ligaen. AGF er en klub som er igang med at etablere sig i subtoppen i superligaen. Ligegyldigt hvor trætte folk er af gloser som proces, et sejt langt træk, så ligger der altså en meget stor betydning deraf. Bestyrelsen gik i sommers ud og meldte om en placering i top 6, hvilket jeg selv synes er realistisk, men samtidig meget, meget ambitiøst ift. hvor vi er som klub. Jeg er træt af, at hver eneste kamp, hvor det ikke lige spiller 100%, så skriver folk ting som Riddersholm RAUS. Ha’ lidt tålmodighed(Og hvis den er opbrugt efter 20 år uden “succes” så bliv FCK fan) pg tillid til projektet.

      Jeg synes simpelthen at fankulturen er rådden ift. hvor smuk den kan være (Pokalfinalen i parken er et godt eksempel). Klubben rykker sig ikke hurtigere fremad, ved at erklærer fyringer til alle omkring klubben hver weekend.

      Jeg savner vitterlig lidt selvforståelse for, hvor klubben pt er. Vi er IKKE i nærheden af at være en topklub i Danmark på nuværende tidspunkt, og dét har vi ikke været længe. Jeg tror skuffelserne mere og mere ligger bag, af folk forventer at klubben vinder medaljer hver kamp.

    • #185432
      Replay
      Bruger

      Det er jo ikke det at vi taber til Brøndby, men at vi taber 0-7… 0-7! Sig det lige højt engang!

      På alle arbejdspladser (minus nogle offentlige stillinger), står du til ansvar på dit arbejde hvis du ikke præsterer.

      Hvis en virksomhed fejler, finder man ud af hvor fejlen ligger, og laver en cost/benefit deraf.

      Den her klub, spillere, organisation, ansatte med mere må også stå til regnskab for, hvis der kan takseres som den værste kamp for AGF i 130 år..

      Hvis jeg fik sådan en nedsmeltning på mit job, skulle jeg stå skoleret og det der er værre.

      Lad mig starte med at sige, at det mod Steffen ingen steder hører hjemme.

      MEN! Der skal satme placeres et ansvar herefter. Glen Riddersholm er jo ikke en dårlig træner. Han vinder ligaen med FCM og havde os inde i en god stime.

      Så hvor ligger ansvaret? Nu kommer vi nemlig til kernen i dit indlæg. Det du kalder rådden fan kultur.

      Hvis jeg ikke præsteret på mit job, er der selvfølgelig ikke nogle der buh’er af mig. Slet ikke. MEN! Hvad nu hvis jeg begyndte at tage penge for, at folk kunne komme ind og se mig arbejde, og jeg så en hel arbejdsdag sad med fødderne oppe på bordet, til klokken blev 16.00 og så bare gik hjem.

      Hvordan ville reaktionen være? Jeg vil vædde med at jeg ville blive hetzet, buh’et og det der er værre.

      De her spillere, må simpelthen bare forstå at folk ikke gider betale 130 kroner, stå i kø til oevrpriced øl i 15/20 min, hvor maskinen til skum har været ødelagt de seneste 3 hjemmekampe, og så på samme tid se på en flok amatører tabe 0-7…

      Hvorfor skal hån kan være forbeholdt os fans? Hvis spillerne ikke regner med at blive hånet efter det værste nederlag nogensinde, hvilken planet befinder de sig så på?

      Jeg er blevet hånet nok idag for et helt år.. Selv kollegaer helt fra Aalborg har sendt hånende mails.. Og det er velfortjent, fordi jeg holder med AGF. jeg er vant til det.

      Hvis man vil slippe for hån, må man dø med støvlerne på eller skifte til FC Nordsjælland.

      For hverken i AGF, italien, england eller nogen andre ligaer, ville det værste nederlag nogensinde til ærkefjenden blive accepteret.

      Hvad tror I der var sket hvis Lazio slår Roma 0-7?

    • #185433
      GFforpresi
      Bruger

      Virker også lidt absurd at mange danske fodboldspillere snakker om “de gerne vil til udlandet”, men samtidig er det for hårdt at buhe af spillerne.

      Derfor de alle vender hjem som flop, fordi de tror udlandet er ligeså blødt som DK.

      Enig i at hetzen imod Staff var klart over stregen, men tror langt de fleste var så tilpas i chok, at man røg med på hetzen, som egentlig var imod AGF, staff blev bare symbolet på elendigheden.. Hvilken selvfølgelig er synd for ham, og uretfærdigt.. men 0-7 hjemme imod din ærkerival er så grotesk, at jeg nærmest ikke ved hvad jeg skal sammenligne det med.

      OG så må GR,JA og Staff (selvom angrebet ikke var på sin plads), lade den glide af sig.. De kan kun lægge sig fladt ned og undskylde og tage imod kritikken.. JA og GR er på tynd is, når de hetzen tilbage imod de 13600 der har afsat en eftermiddag + penge for at se en fornærmelse.

    • #185435
      Caritino
      Bruger

      Jeg savner, at vi fans får et mere realistisk billede af, hvor vi er henne. Brøndby spiller i Europa, er pt. nr 1 i ligaen. AGF er en klub som er igang med at etablere sig i subtoppen i superligaen. Ligegyldigt hvor trætte folk er af gloser som proces, et sejt langt træk, så ligger der altså en meget stor betydning deraf. Bestyrelsen gik i sommers ud og meldte om en placering i top 6, hvilket jeg selv synes er realistisk, men samtidig meget, meget ambitiøst ift. hvor vi er som klub.

      Vi tabte 7-0. 7-fucking-0.
      Det er jo uvirkeligt, at vi taber så stort. Om vi så spillede 1. divison, så måtte vi ikke tabte 7-0 til noget Superliga-hold – og da især ikke Brøndby.
      Du kan ikke tørre den her af på, at folk er urealistiske eller har for høje forventninger. Selv jer med de absolutte minimumsforventninger til AGF’s præstationer må da være fuldstændig konfuse oven på sådan et nederlag? – Hvem havde dog set det komme?
      Nej, dette har intet at gøre med, at vi er i gang med en “proces”, og at fansene skal være “tålmodige”. Det er ikke et udslag af, at vi er i midt i en opbygningsfase. Intet kan retfærdiggøre det nederlag. Om så Glen Riddersholm var startet på jobbet aftenen før, og derfor end ikke havde trænet holdet før kampen, så måtte det ikke ske. Det er utilgiveligt.

    • #185440
      BruceLee
      Bruger

      Jeg må indrømme jeg er helt på linje med Milano, fankulturen er pilrådden. Jeg synes den har været det i flere år.

      Stemningsskaberne føler sig i den grad hævet over klubben. Og siger man dem imod kommer de sædvanlige floskler “Jeg har oplevet 20 års modgang” “Jeg har betalt for det” “Klubben er intet uden os” og især det sidste har en gruppe stemningsskabere virkelig fået sat ind i hovedet på sig selv.

      Den personlige hetz er jo heller ikke kun Staff, Sloth fik samme behandling, og Kirkeskov.

      Er der ingen af jer som gør det, som tænker længere end jeres egen næse? Har Sloth lyst til at vende hjem så? “Nej men han skal fandme også bare blive væk” okay fair holdning, men hvad så når vi er ved at lande en klassespiller, han vil bare lige høre sin gode ven Slutty om Agf er en lækker klub, så er det sgu nok ikke varme anbefalinger der kommer.

      Jeg synes vi som fans skal finde tilbage til de gode tider, hvor vi havde humor, et glimt i øjet, vi bakkede op, men kunne også gøre opmærksom på os selv, hvis vi ikke var helt tilfredse

    • #185452
      jan_F
      Bruger

      Ja vi tabte 0-7 men der er altså ikke grund til at gøre det værre end det er. Den slags sker en gang imellem. Brasilien tabte altså 1-7 til Tyskland – og de havde 11 spillere på banen hele kampen. (ingen sammenligning i øvrigt). Det var en freak-kamp – det sker for alle en gang i mellem Sønderjyske-FCK 5-0, Brøndby-Esbjerg 1-6 (både Brøndby og FCK havde iøvrigt også 11 mand på banen hele kampen) osv.

      Såvidt jeg kan se er GF inde i en god udvikling og har åbnet sæsonen ganske ok og bedre end flere af de hold, som vi normalt sammenligner os med. Der er altså ingen grund til panik eller fyringsønsker p.g.a. en freak-kamp.

      Koldt vand i blodet og støt op om dem næste gang – giv nu drengene en chance og noget støtte 🙂

    • #185457
      Crabdi
      Bruger

      Det der med at buhe af spillerne og generelt være utålmodig, kan jeg slet ikke nikke genkendene til her det seneste stykke tid. Vi har efterhånden forstået at ting tager tid, og siden Glen kom til, synes jeg hovedsageligt, der har været positiv opbakning, hvor spillerne er blevet klappet af banen efter nederlag, hvis fighten har været der. Og det synes jeg, den har været langt hen af vejen.

      Synes bestemt ikke vores fankultur er rådden. I hvert fald ikke blandt os, der står i Speakers og kommer til udebanekampene.

      Men når man oplever noget, så surrealistisk som det, vi oplevede i søndags, så kan man ikke gardere sig mod, de følelser der kommer frem i en.

      Jeg vil dog gerne slå fast, at den hetz Staff blev udsat for i søndags ingen steder hører hjemme. Helt skandaløs opførsel overfor en klubmand. Ligesom at jeg også er ved at være træt af fadølskast.

    • #185531
      Fedepeden
      Bruger

      Når man taber 0-7 HJEMME, så må det forventes at hele holdet bliver buhet ud, men ikke én enkelt person som staff skal straffes, ikke okay at hetze 1 mand og kaste fadøl og det der er værre!
      Når det så er sagt, så kan jeg IKKE nikke genkende til “rådden fankultur” bare fordi der bliver velfortjent buhet i 1 kamp. Fodbold ER følelser så hvad havde i forventet, at de blev klappet fra banen efter det største nederlag i AGFs 130 årige historie, og så til Bundby? come on?!
      Den næste hjemme kamp burde dælme være fri entre som plaster på såret!

      Jeg synes top 6 burde være realistisk, men ting tager tid, så hvis vi ender udenfor top 6 så går det nok, men målsætningen hedder sig jo medaljer senest 2020, som bestyrelsen selv har meldt ud, så drop nu den jante lov!

    • #185534
      Blah
      Bruger

      Det er ikke den eneste kamp, hvor der bliver buhet. Har oplevet flere gange at hvis man ikke er foran ved halvleg, så begynder folk at blive utilfredse, og derfra skal der ikke meget til at folk begynder at buhe.

      Selvfølgelig er det ok, hvis det er en dårlig kamp, der bliver leveret, men hvis kampen dårligt er i slutningen af første halvleg, og folk forventer at man allerede der skal være foran med 2-3 mål, så er det en kende i overkanten efter min mening, for der er stadig masser af tid tilbage af kampen derfra.

Viser 8 svartråde

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.