Fin indsats endte med 0-3 nederlag til FC Midtjylland

Skrevet den 25. september 2017 - 20:53 af
Superligaen Viborg - AGF 02-04-2017 02-04-2017 i Viborg på Energi Viborg Arena Foto: Jesper Zacho Elgaard

AGF skulle forsøge at løfte humøret efter blamagen mod FC Fredericia i DBU Pokalen, da man fik besøg af FC Midtjylland hjemme på Ceres Park.

Efter en ustabil start de første par minutter, var det AGF der fik overtaget i spillet, og Mustafa Amini kunne have gjort det til 1-0, da han tog en fantastisk dribletur og til sidst var alene mod Jesper Hansen. Desværre for Amini sad hans afslutning lige på.

AGF fortsatte med flot offensivt spil, men da vi rundede de 20 minutter begyndte kampen at vende en smule. Det udnyttede FC Midtjylland i det 25. minut, da Jakob Poulsen fik lidt for meget plads, og sendte et indlæg ind i hovedet på lange Paul Onouachu, der sikkert headede bolden i mål.

Der fra var det mest FC Midtjylland der sad på resten af første halvleg, og Onouachu kunne have gjort det til 0-2 for gæsterne, da han sendte en afslutning på overliggeren efter 35 minutters spil.

Bolden kom dog ikke ind, og mere nævneværdigt skete der heller ikke i første halvleg af aftenens kamp.

I anden halvleg startede FC Midtjylland ud med et massivt pres, hvor de flere gange var lige ved og næsten med sidste fod. Små 10 minutter inde i opgøret kom AGF dog bedre, og efter en times spil foretog man den første indskiftning, da Kasper Junker erstattede Tobias Sana.

Da AGF endelig var ved at komme ind i kampen, begik Adama Guira et klodset straffespark, da han nedlagde Tim Sparv i en ufarlig position i feltet. Det straffespark sparkede Jakob Poulsen knastørt i mål uden chance for Jovanovic.

Da der resterede lidt mere end 10 minutter kunne det for alvor være blevet spændende, da Duncan bliver spillet helt fri mod Jesper Hansen. Duncans træk blev dog for langt, og chancen løb ud i sandet.

I den anden ende fik Jovanovic akkurat fingrene på en afslutning, som han fik parreret på overliggeren.

Det var desværre ikke meget, som AGF kom frem til i slutningen af 2. halvleg, hvor dommeren var glad for at dele ostemadder ud til “De Hviie” – Kasper Junker, Martin Spelmann og Mustafa Amini blev alle noteret i dommerens sorte bog, hvilket giver Martin Spelmann karantæne til næste opgør mod FC Helsingør.

Dommeren havde valgt at lægge fem minutter til, men det var ikke noget der kom AGF til gode. Tværtimod puttede FC Midtjylland det sidste søm i kisten, da Marc Dal Hende sparkede bolden i mål efter et hjørnespark.

Det endte dermed 0-3 til FC Midtjylland.

Det næste opgør for AGF, er på udebane mod oprykkerne fra FC Helsingør d. 29. september.

Kommentarer

  1. Tænk sig at være hjemme fra stadion allerede nu, til at kunne svare på dette indlæg.

    Få den klovn hældt ud nu, og det kan kun gå for hurtigt – Kontrakten skal alligevel næppe forlænges til sommer, og med den afvikling vi har set i snart et år, er det på tide at sende Glen på tålt ophold.

    Det er bare så umanerlig ringe fodbold vi spiller – Og jeg må det konstaterer at besparelsen af “A-kæden” den anden dag i Fredericia åbenbart havde givet endnu tungere ben…..jeg korses !!!

  2. Dårlig fysik, ingen speed, ingen styrke over hele banen. Rystende usikkert forsvar (som sædvanlig), men til gengæld er forsvaret den mest kreative kæde på banen. De gør i hvert fald ting som man ikke ser andre hold gøre.7
    Når alt det er sagt, så er der mindre skam i at tabe 3-0 til FC Hollywood. De er bare et bedre hold!

  3. Fin indsats???? Skribent, der var jo intet der fungerede i dag. Målmand, forsvar, midtbane og angreb. Alle kæder spiller under middel.

    Jeg havde ikke regnet med en sejr, men hvis FCM havde været bare lidt skarpe var vi jo blevet rundbarberet med 6 eller 7-0. Hvordan det kan være “fint” er virkelig uforståeligt for mig.

    Allerede efter 3 minutter vidste jeg at vi tabte den her kamp. Det udtryk som Glen snakker om, var ikke til stede i dag. Spelman og Milanovic viser lidt vildskab, nu hvor spillet ikke kører. Resten af holdet lignede nogle der bare skulle undgå at lave fejl, hvilket førte til krampagtigt spil over hele linien. Vi var overmatchet på alle fronter og vores mange dyre nyindkøb faldt totalt igennem i dag.

    Svært at se at vores hold kan vinde bare een af ti kampe mod FCM i denne forfatning. Spillerne er simpelthen for ringe og jeg ved ikke hvilken taktik der kan rette op på det. Dagens taktik var ihvertfald ikke ligefrem noget der var i nærheden at at kunne skabe en overraskelse. Er mest skuffet over den manglende aggressivitet og fight, når nu det var tydeligt for alle, at vi ikke var i stand til at spille lækker bold.

  4. @Henze05. Få lige rettet den overskrift. Får du penge af AGF for at skrive det ? Holdet var helt væk, og INTET fungerede.
    Nu nærmer endnu en landskampspause. Spillerne får vel nogle feriedag for den gode og stabile indsats. Kan PC og JN så ikke også bruge pausen til at sparke Glen så langt ud af klubben. En håbløs træner, som intet har vist i næsten 2 år. Seneste 2 hjemmekampe 0 point og en målscore på 1-7.

  5. Fin indsats?
    Det er nok en underdrivelse at påstå, at FCM kunne have vundet 5 eller 6 – 0 såfremt de havde trykket en smule mere på speederen.
    Sandheden er, at vi blev spillet ud af banen og intet havde at skyde med.
    Gleen R. må nu smides på porten, for han har slet ikke evnerne eller viljen til at få AGF på rette spor. At han har ført FCM til guld for et par sæsonner siden, må ikke sløre for, at han i AGF intet godt har tilført klubben.
    Han er ubrugelig og bør straks afskediges. En ansvarlig ledelse vil allerede for et par måneder siden, have kørt en ny træner i stilling. Det må vi håbe er sket.

    1. Vi har spillere der kan spille bold, DAP spillede godt da han fik lov under Wieghorst, Benjamin Hvidt er en god boldspiller, Sverrisson var god i de perioder hvor han fik lov til at spille. Men Glens Destruktionsbold gør bare alle spillere ringere, som med Sana og Ankersen, de kan også spille langt bedre, hvis ikke de først skal tænke på at smadre, men får lov til først og fremmest at spille fodbold.

  6. En ting er at skrive en “fin indsats” for det kan jo godt forsvares, når man tænker på AGF’s gennerelle niveau. Men at der også skrives “sad på kampen”, og flot !offensivt fodbold” om AGF. Det er jo fuldstændigt horribelt!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

    AGF har intet spil, de kan jo ikke sætte 3 afleveringer sammen. De har intet offensivt koncept, hvorfor selv de mindste optræk til en chance løber ud i sandet fordi ingen ved, hvordan der skal løbes. Der er intet kreativitet i holdet, kun tons og fight.

    FCM burde jo have vundet 6 eller 7-0 !!!!!!!!!!!!

    Hvor er jeg glad for, at jeg blev hjemme i går.

  7. Undskyld mig, men hvorfor synes I egentlig, det er i orden at svine sidens ejer til, fordi han vælger en anden overskrift end I selv ville have gjort?
    Jeg håber sgu, stemningen en dag kan vende herinde, men nu må vi se. Det er denne frustration, vrede og absolutisme (fyr træneren, ned i løn, 4-4-2, vi rykker ned, fyr hele ledelsen), der ødelægger vores klub og har gjort det i en langsom død over 20 år. Hvem af jer ville arbejde bedre og mere effektivt ved, at andre mennesker sviner jer til fra morgen til aften? Og hvad med jer selv – giver det jer glæde og overskud i hverdagen at rase på de spillere, trænere og ledere, der alle ønsker succes for AGF lige så meget som os?
    Helt enig i, at vi blev totalt udklasseret, men det er forventningspresset, der i mine øjne smadrer udviklingen – det er ikke Glen. Hvad berettiger egentlig til top 6? FCM, FCN, FCK og Brøndby har klart bedre trupper og mere sammentømret koncept (måske med undtagelse af FCMs koncept), og jeg kan ikke se, at vi bare skal holde AaB, OB, SønderjyskE og Randers bag os. Så kommer der jo overraskelser oveni, og så er der ikke mange pladser tilbage i top 6.

  8. Inden kampen kunne man kun HÅBE på en overraskelse, ikke regne med!! og jeg var slet ikke skuffet efter kampen, som da jeg var i Frecericia eller imod Randers.. Tror ikke der skulle have stået fin indsats, men måske indstilling.. synes nemlig at indstillingen/gejsten til kampens start var i klar fremgang..

    At vi taber kampen imod et klart bedre hold, med måske ligaens bedste hold i felterne, det må simpelthen ikke komme bag på folk herinde.. og denne kamp alene, må og skal ikke få Glen-fyrings-snak igang.. men summen af pinligt og ringe pokal exit, randers kampen og måske et nederlag i næste runde til Helsingør – ja det ville være mere på sin plads at snakke om det i den kontekst..

    FCM er bare bedre end AGF, ligesom FKC, BIF, FCN og ingen af de hold skal vi forvente point imod.. bare fedt, at vi har overrasket imod 2 af dem !!

    Personligt mener jeg, at man skal se hvor mange point vi har til målsætningen ved vinterpausen.. hvis vi ligger indenfor 5 point eller bedre, skal Glen ikke fyres.. hvis vi er længere væk – er det en anden snak.

    Man kan ikke bare fyre nogle , når de rent faktisk er tæt på det, de skal bedømmes på primært..

  9. Det er jo ikke at vi taber til FCM… Det er, at der intet er sket på det hold, siden han kom til. Ser det samme igen og igen , spillerne er ikke klar til kamp, og ofte set efter kamp, har GR valgt taktisk forkert. Holdet spiller som vinden blæser , og jeg har endnu ikke set 2 kampe i træk hvor jeg har kunne sige at det ser ud til at der er fremgang. FCN kampen kunne vi ligeså godt have tabt, i mine øjne rent held vi vinder. Havde vi tabt den var GR så stadig træner for GF ??

Skriv et svar