Duncan i karantæne mod Viborg!

Skrevet den 2. maj 2017 - 09:25 af
Foto: Jesper Zacho Elgaard

Duncan har i den grad haft en vigtig og afgørende rolle for AGF i de seneste to kampe, hvor han står noteret for hele fire mål. I går var begge scoringer fra straffesparkspletten, men det gør ikke betydningen af målene mindre.

Glen Riddersholm skal dog kigge langt efter Morten “Duncan” Rasmussen til den sidste og afgørende kamp mod Viborg FF på søndag, for angriberen modtog et gult kort i går, som dommeren har valgt at taksere som en “Grov forseelse” – Det betyder, at Duncan indkasserer 6 point på karantænelisten og det bringer ham lige præcis i karantæne.

Morten “Duncan” Rasmussen er altså ude med karantæne, når AGF på søndag møder Viborg, mens de samtidig har flere spillere på vippen til karantæne.

Spelmann, Ikonomidis, Sverrisson, og Bjarnason risikere alle at sidde den første play-off kamp over, hvis de indkasserer et gult kort mod Viborg.

Kommentarer

  1. Det er velsagtens den dummeste advarsel, en AGF-spiller har fået i denne sæson. Fuldstændig umotiveret benspænd på en spiller, der end ikke var i nærheden af målet. Jeg tænker at den forstrækning, som Duncan ifølge Lars Friis mærkede inden udskiftningen, er af så voldsom karakter, at han allerede på banen har vurderet, at den under alle omstændigheder ville holde ham ude af Viborg-kampen, hvorfor han bevidst vælger at få sin karantæne overstået der. Alternativt er det jo himmelråbende idoiti af vores mest erfarne spiller – og det hverken tror eller håber jeg, er tilfældet.

    1. # Bobbe78: Nej, så skal vi jo ud og spille for at få så god en placering om muligt – samt jagte en plads i Europa 🙂 (Ok, ro på….)

  2. @mikle94

    Jeg er fuldstændig uenig med dig. Det ville være uansvarligt af AGF ikke at tænke “worst case”, at AGF skal spille play off om at undgå nedrykning. Når Duncan er tæt på karantæne, skal han selvfølgelig sørge at få den afviklet inden.

    1. Du misforstår mig. Selve advarslen, er unødvendig. Benspændet er unødvendigt og dermed “dumt”. Hvis det er velovervejet og aftalt, at Duncan skal trække en advarsel, synes jeg det viser rettidig omhu og giver god mening. Ergo tror jeg faktisk, at vi er enige 😉

  3. Tror ikke det betyder så meget, anden end hvem der skal sparke de tre straffespark vi får på søndag :-).
    Nuvel, Duncan har jo ikke været “en trussel” i de sidste par kampe, så ind med Junker og Bundu.
    Søndag…det bliver alt fra Helvede til Eden Have

    1. Det skal i hvert fald ikke være Spelmann, der sparker 😉

      Nå, men heldigvis gik det jo godt sidst. Ja faktisk vandt vi begge kampe mod Viborg i denne sæson, hvor Duncan ikke var med. Den han var med i fik vi kun uafgjort i.
      Så skal vi bare håbe på at Bundu bliver klar til på søndag!

  4. Ærgerligt at Bjarnassons og Sverrissons frispark ikke blev takseret ligeså højt, så vi kunne have dem alle med mod Horsens/Esbjerg.

    Men i øvrigt et stort problem at vi trækker 5 advarsler igen igen. Det er sgu i lige så høj grad karantæner der gør at der ikke er nogen kontinuitet.

    Jeg hæfter mig ved det Benjamin Hvidt havde fået at vide af Glen lige inden han blev indskiftet i AaB kampen “Gå rigtigt hårdt til den og lav en masse frispark”. Det er nok ikke kun Hvidt der får den besked, han kom bare til at sige det til et kamera.
    https://youtu.be/AJx3pG7e4Tk

  5. Nu vil jeg så lige forsvare Duncan, for han rører faktisk ikke Robert Skov – han falder over sine egne ben. Se eventuelt klippet igen – det er klart min tolkning. I øvrigt er det jo overhovedet ikke en grov forseelse, så det er lidt latterligt i mine øjne. Det er sgu et slag.

    1. Jeg opfattede heller ikke Duncans frispark som specielt groft, og tror lige så meget at dommeren havde en periode hvor han trængte til at spille kort. Af de 5 advarsler vi fik i går var Duncans det tyndeste, og jeg tror ikke at han havde nogen overordnet plan med at trække gult, men det er jo fint at han har “clean slate” til de vigtige kampe.

  6. Der er ingen tvivl om, at niveauet falder med Duncan ude. Han er en force på defensive dødbolde, holdets leder og ofte ham der starter pres-spillet. Ydermere er han meget sikker på straffe, og ham der eventuelt skal sparke i stedet for ham, får et kæmpe pres på skulderen.

    Det mest positive ved det her er, at Viborg også skal frem og vinde kampen, og både Bundu og Junker er gode i omstillingsspillet.

    1. Enig. Jeg synes også det er en anelse unuanceret og useriøst, når folk proklamerer, at vi er bedre uden Duncan. Selvfølgelig er vi ikke det. Duncan er – efter ALKA Superliga-standarder – en gedigen klassespiller, der udfører sit håndværk til noget nær perfektion. Det ér et tab, at han ikke er med. Dog er vi i den heldige situation, at vi har to andre spillere (Junker og Bundu), der har tur i den og sagtens kan give Viborgs defensiv problemer – senest eksemplificeret sidst vi mødte netop Viborg. Der spillede de begge to ganske forrygende.

  7. Jeg tror ikke det var overvejet bare uheldigt. Duncan vil spille alle kampe, og regnede nok ikke med kort i hverken denne eller de tre næste. Men skidt med det, nu er han ihvertfald klar til playoff og det er vigtigere end den lille chance for at undgå playoff

Skriv et svar