Dumt rødt kort af Daniel A Pedersen kostede i Randers

Skrevet den 5. november 2017 - 17:52 af
Superligaen Viborg - AGF 02-04-2017 02-04-2017 i Viborg på Energi Viborg Arena Foto: Jesper Zacho Elgaard

Der var masser af derbykampe i Superligaen denne søndag, men det største derby udspillede sig i Kronjylland, da AGF gæstede Randers FC.

Som så mange gange før i løbet af de seneste kampe under David Nielsen, er AGF faktisk startet rigtig fornuftigt, og det var også tilfældet mod Randers FC, hvor AGF tog teten fra start.

Der var blot spillet seks minutter, da Jakob Ankersen var lige ved at bringe AGF i front. Kantspilleren modtog bolden i et flot løb ind i feltet, og hans afslutning blev kun lige præcis reddet af den islandske landsholdskeeper.

I løbet af første halvleg kom AGF frem til flere gode muligheder, mens hjemmeholdet absolut ikke havde noget nævneværdigt at byde ind med.

I anden halvleg vendte kampen på et sølvfad. Randers FC begyndte at dominere og skabe chancer, og det gjorde det ikke svære for dem, da Daniel A Pedersen meget klodset begik en frispark og modtog sit andet gule kort.

Med en mand i overtal fik Randers FC virkelig presset AGF i bund, og Bashkim Kadrii sparkede bolden på stolpen få minutter efter udvisning.

Randers fortsatte deres pres mod AGF målet, og det gav desværre pote i det 79. minut, da de fik tilkæmpet sig et hjørnespark. En skarp bold tæt på stolpen blev lidt for farlig, og Pierre Kanstrup fik bikset den i mål med maven.

Trods en indskiftning af Kasper Junker i stedet for Morten “Duncan” Rasmussen, så lykkedes det ikke AGF at skabe de helt store chancer, foruden en afslutning af Bundu, der gik en meter forbi målet.

Resultatet betyder, at AGF er placeret på 12. pladsen med tre point ned til Randers FC på sidstepladsen.

Kommentarer

  1. Holdet mangler lidt mere end bare hjerne – de mangler også talent og nosser.

    Man kan sagtens være et hårdt spillende hold uden at rage tåbelige røde kort til sig – er ked af at indrømme det, men som jeg ser det er det pt. frit fald.

    1. Fyringen af Glen var vel ok, det var meget ringe fodbold – Til gengæld er jeg ikke overbevist om at ledelsen har fundet den rette mand til jobbet – Der burde have været fundet en bund solid og rutineret træner der kunne have samlet stumperne (ligesom Hariede har gjort med landsholdet) og ikke med en træner som aldrig har trænet en gigant som os.

  2. Det er tungt at komme hjem fra endnu et nederlag, men hvis man nu skal udlede nogle ting af kampen, så synes jeg faktisk at forsvaret virker mere sikkert og stærkt med Kanstrup og Backmann ved siden af hinanden og DAP foran. Amini og Sana fylder ikke meget på banen rent fysisk, og når de så, som i dag, ikke slår til spillemæssigt og teknisk, så kan vi ikke sætte os på kampen. Spelmann var desværre helt fraværende.

  3. ….og så lærte vi i øvrigt også, at Mikanovic bare ikke kan blive klogere. Just tilbage efter 2 dages karantæne skal han i arrigskab bokse til bolden og hive endnu et gult kort.
    Et er at man kan begå en fejl, men hvis man gentager den gang på gang på gang så er det sgu svært at udvikle sig.

  4. Kære AGF.
    Hold da fast hvor er I dårlige. I spillere, klub, og ledelse. Os tilhængere, jeg synes egentlig at vi leverer, synes I også det? Er I egentligt klar over, hvilket potentiale vores klub har? Er I det?
    Jeg har været fan i 40 år. 20 fantastiske og derefter 20 elendige. Men lige nu synes alt mørkt.
    Selv i de mest håbløse år med flere nedrykninger, var der store lyspunkter. Målscorere som Aabech, Vadsatse, og ikke mindst Graulund holdt os i gang, trods alt.
    P.t. taber I ude og hjemme til latterlige småklubber, til latterlige småhold, fra latterlige småbyer, med latterlige tilskuertal, og latterlig historie. Alle klubber med moderne FODBOLDSTADIONS.
    For pokker mand: Vi er AARHUS og vi er AGF. Drømmer jeg?
    “Det nye AGF”? Jeg savner det gamle AGF noget så forfærdeligt.
    Mit hjerte styrtbløder.

  5. Shit hvor er Randers bare et elendigt fodboldhold. De skabte intet og lignede egentligt et rigtigt bundhold. Men vi tabte fortjent 1-0.

    Jg tror bare ikke vores spillere er bedre. For offensivt, og vi blir slagtet. For defensiv, og vi skaber INTET selv. Jeg tror egentligt at Glen, via hans proces, som så mange kritiserede ham for, efterhånden havde fundet balancen mellem det defensive og det offensive, men den trup han havde at arbejde med. Nu starter vi forfra med at teste systemer og spillere. Jeg orker det kraftedme ikke!!!!!

    Backman så solid ud i det defensive, fortsæt gerne med ham. Og faktisk kan jeg mærke at jeg er mere tryg ved Staff end ved Jovanovic, hvor utroligt det end måtte lyde. Han tøver lidt med at komme ud i nogle situationer, men han udstråler mere tro på tingene og kommunikerer bedre med sit forsvar end Jovanovic gør. Start gerne med de to igen næste gang.

    DAPs udvisning var hjernedød. Det er en tæt kamp! han har gult, laver et alt for voldsomt frispark 100 meter fra mål…….i en situation hvor vores eneste anden spiller på den plads også er skadet. Vi taber og nu har han også karantæne.

    ALT er håbløst, især fordi dem der virkelig bestemmer er dem der har tabt sutten allermest og er dem jeg tror allermindst på, i forhold til at få flyttet Den klub her mod toppen. Kæmpe suk herfra.

    1. Offensivt er vi håbløse – inkl. Spildmanns håbløse forsøg på at tæmme “hovedpuden” få meter fra mål, så er vi ganske ufarlige foran mål – Med Duncan på holdet er vores spil så forudsigeligt og langsom, at selv TV gengivelserne ikke behøver at være “slow motion”.
      Vi er ikke uheldige – vi er bare dårligere og måske pt dårligst i ligaen!

  6. Utilgiveligt, at holdet endnu engang får et rødt kort. Holdet ligger håbløst placeret i bunden, og top 6 er nu væk. Endnu en fiaskosæson. En hån overfor en stor trofast fanskare. Næsten 2000 i Randers. Flot. Spillerne forstår virkelig at sige tak.
    Taberhold.

  7. @aarhus8260
    Enig i at det var et tåbeligt rødt kort (igen) men at blive ved, nu på 20. år, at være efter spillere og træner, så tror jeg det er mere konstruktivt at begynde at pege på dem højere oppe i systemet, der bruger alt, alt fir mange penge på meget lidt. De køber, køber og køber, og fyrer, fyrer og fyrer. Intet hjælper det. Måske skulle de begynde en anden strategi?

    1. “Ingen strategi” – kan vi ikke konkretisere det til en mangelfuld ledelsesmæssig gennemførelse af den nuværende strategi med det formål at få os i top-6?

Skriv et svar