David Nielsen: Ny assistenttræner d. 1. januar

Skrevet den 25. oktober 2017 - 14:50 af
Foto: ritzau7Ernst van Norde

Hvis man tager et smut ud på Fredensvang i øjeblikket, vil man kunne se, at David Nielsen fortsat mangler en mand ved sin side. Rollen som assistenttræner er endnu ikke blevet udfyldt efter, at man valgte at fyre Glen Riddersholm og Lars Friis, og den bliver heller ikke besat før det nye år.

Det fortæller David Nielsen til Fodbold Med Horup, hvor han i gårsdagens afsnit debuterede som gæst.

“Jeg kan sige det sådan her, at vi kommer til at have en assistenttræner på plads, men det bliver først fra 1. januar”, lyder det fra David Nielsen til TV2 Østjylland programmet.

Det lyder også til, at David Nielsen allerede ved hvem der bliver hans kommende assistent, da han kort efter uddyber med dette:

“Og for det andet, så kan ham, jeg skal have, alligevel ikke før 1. januar, så det er også en af grundene til det”, lyder det fra David Nielsen.

Hvem tænker I, bliver den kommende assistenttræner i AGF?

Kommentarer

Skriv et svar