Daniel A Pedersen: Man tænker konstant på det

Skrevet den 21. april 2017 - 10:55 af
Superligaen Viborg - AGF 02-04-2017 02-04-2017 i Viborg på Energi Viborg Arena Foto: Jesper Zacho Elgaard

Sæsonen 2016/2017 er ikke en sæson, der vil gå over i historiebøgerne for det positive. En lav pointhøst og en placering på sidstepladsen i Gruppe 2 er det nuværende billede på AGF’s sæson, hvor der skal mirakler til, hvis man ikke skal ud i nedryknings play-off.

Senest blev det til et 1-0 nederlag i Aalborg, en kamp hvor AGF ellers havde mulighed for at spille sig helt ind i kampen igen om den direkte overlevelse og Europa League play-off spillet.

Det er dog især på hjemmebane, at AGF har haft problemer med at hente point, og AGF’s midtbanespiller, Daniel A Pedersen erkender da også, at de dårlige resultater på hjemmebanen er noget der påvirker spillerne:

“Folk ville lyve, hvis de sagde, at de ikke er påvirkede. Det sidder i én, når man er inde i en skidt periode. Det påvirker én på banen, uden for banen, når man er derhjemme, hele tiden, for man tænker konstant på, at man bare ønsker, at det vender, både for en selv, for andre i klubben og for vores fans”, udtaler Daniel A Pedersen til bold.dk.

Meget tyder på, at AGF skal ud i knald eller fald kampe om at blive i Superligaen, og midtbanespilleren forsikrer, at holdet vil arbejde stenhårdt på, at der fortsat er Superligafodbold i Aarhus i næste sæson:

“Vi har selvfølgelig stor respekt for, at det kan ske, og vi vil gøre alt for at undgå det, men det er ikke sådan, at vi er tyngede af, at her er en historik, som tidligere har vist, at så stor en klub som AGF kan ryge ud. Vi er klar til at arbejde stenhårdt for, at der også spilles Superliga i Aarhus efter sommerferien”, lyder det fra Daniel A Pedersen.

 

Kommentarer

  1. – det kunne være interessant, hvis en spiller som DAP kunne / ville svare på, hvordan det kan gå til, at en lille bondeklub som Lyngby med udelukkende middelmådige danske spillere (undskyld LBK) kan ligge i toppen af tabellen – når en storbyklub som AGF, med store profilerende udenlandske spillere – helt fra Island til Australien – og med SuperLiga’ens 4. største spillerbudget ligger i bunden af tabellen… ??!!

    1. Fordi de ikke har udelukkende middelmådige spillere, men en rutineret, og godt sammentømret trup krydret med enkelte profiler: Jesper Hansen, og Jeppe Kjær (der godt nok først er blevet det i denne sæson).

      Se bare, hvor længe SønderjyskE har klaret sig, og i flere sæsoner godt, uden de store navnemæssige profiler!

Skriv et svar