AGF vinder og undgår direkte nedrykning

Skrevet den 17. maj 2017 - 19:57 af

Det var lagt op til en spændende kamp på Ceres Park, efter onsdagens nulløsning i Esbjerg.

Esbjerg startede kampen med en stor dobbeltchance hvor de ramte stolpen og var få centimeter fra at bringe sig foran. Allerede efter 4 minutter svarer AGF igen hvor en lang bold op imod Duncan bliver headet videre, og Kasper Junker får vippet bolden i mål.

Herefter satte AGFs på kampen, og med hårdt arbejde og højt koncentrationsniveau spillede man sig til mange pæne chancer. Især Junker virkede veloplagt og var gentangene gange tæt på endnu en scoring. På trods af at være spillet helt ud af kampen, så formåede Esbjerg at udligne efter 26 minutter. Bolden blev sparket indover til Mads Hvilsom, der headede den i mål. Elendigt forsvarsspil af Mikanovic der i samme ombæring blev skadet og erstattet af Daniel A. Pedersen.

AGF kunne gå til pausen med 1-1 på måltaven, velvidende at Esbjerg stod til at blive samlet vinder grundet reglen om udebanemål.

Endnu engang kom hjemmeholdet bedst fra start, og efter 54 minutter bragte de sig foran 2-1. Et langt indlæg fra Amini blev headet tilbage af Spellmann, og ved kanten af feltet kommer Sverrisson stormende og banker bolden i kassen.

Esbjerg var gradvist nødsaget til at satse mere og mere, hvilket skabte chancer i begge ender. På trods af et massivt Esbjerg-pres i de sidste 10 minutter, så formåede AGF at holde stand.

Dybt inde i overtiden får AGF straffe – Duncan brænder men formår alligevel at score igen kort efter.

Kampen slutter 3-1 og nu venter der to kampe imod Viborg, hvor der bliver spillet om henholdsvis overlevelse eller kvalkampe imod et hold fra 1. Division.

Kommentarer

    1. nu er jeg nok lidt en ordkløver 🙂 MEN vi røg vel heller ikke direkte ned hvis vi tabte til EFB? Så at undgår direkte nedrykning er lidt at strække den. Vi undgik en kamp om direkte nedrykning. En kamp mod Skive, skulle vi tabe samlet til VFF, er jo også kamp om direkte nedrykning.

  1. Forstår ikke Spelmann til sidst i kampen! Der var ikke mere energi tilbage i benene, og han udtalte også efter kampen at han nærmest ikke håbede at der var ham, der fik bolden i situationen (desuden har han nærmest været notorisk uskarp i denne sæson); så, hvorfor ikke forsøge at aflevere til Amini, i stedet for selv at forsøge afslutningen? Der var rigeligt tid inden Esbjergspilleren kom op, og kunne være kommet imellem.
    Heldigvis endte han med at få et straffe ud af situationen!

    Og apropos diskussionen omkring “direkte nedrykning”, så er det jo stadig en mulighed at vi rykker ud, og Esbjerg redder sig!
    Jeg tror dog at det bliver Horsens, der ender som direkte nedrykker.
    Og med mindre der sker de store overraskelser til sidst i 1. div. så vil jeg spå Esbjerg en 60-40% chance for at overleve. De er favoritter, men den slags kampe har vist sig at kunne blive vanskelige. Især, hvis de ender med at skulle op mod Hobro!
    Taberen af AGF-Viborg tror jeg redder sig. Igen, det kan blive nogle svære kampe, men uanset om det kommer til at blive Skive, Helsingør, Roskilde, eller Køge, så tror jeg simpelthen ikke de er stærke nok til at kunne vinde over 2 kampe. Skulle det derimod ende med Vendsyssel, eller Hobro på 3. pladsen i 1. Div. så bliver det self. noget vanskeligere, men ser stadig både AGF, og Viborg som stærkere!

Skriv et svar