AGF og Viborg gør det igen – Halv pris på billetter til udebane fans!

Skrevet den 18. maj 2017 - 10:14 af
Superligaen Viborg - AGF 02-04-2017 02-04-2017 i Viborg på Energi Viborg Arena Foto: Jesper Zacho Elgaard

Allerede på mandag skal AGF i aktion igen, i hvad der kan blive den næstsidste kamp i sæsonen. Modstanderen er Viborg, og den samlede vinder over to kampe vil sikre sig endnu en sæson i landets bedste fodboldrække, mens taberen skal ud og spille play-off mod 3. pladsen fra 1. Division.

Under nedrykningsslutspillet indgik holdene en aftale om, at udeholdets fans kunne komme ind for 50 kr. og den aftale har AGF og Viborg altså indgået igen.

Det betyder, at det kun koster en sølle 50’er som voksen, og 25 kr. som barn, hvis man tager turen til Viborg på mandag, for at se de to klubber tørne sammen i den første af to drabelige opgør.

“Vi har haft stor opbakning fra vores fans på udebane i de seneste mange kampe i Alka Superliga. Det vil vi gerne kvittere for med en god pris og samtidig bidrage til, at der bliver skabt den bedst mulige stemning på stadion”, udtaler Jacob Nielsen til AGF.dk.

AGF skriver ligeledes på deres hjemmeside, at der foruden rabatten også vil være to separate områder på udetribunen, hvor der både er mulighed for et decideret fanafsnit, men også et mere familievenligt afsnit.

Kampen afvikles mandag d. 22. maj. 19:00, mens der er returopgør i Aarhus d. 28. maj. kl. 18.00.

Køb billet til VFF – AGF her:

Kommentarer

Skriv et svar