AGF ophæver kontrakten med Djamal Khodzhaniiazov

Skrevet den 28. juli 2017 - 13:20 af

Det var umiddelbart et af de sværeste navne, der kom til den danske Superliga, da AGF i sommeren 2015 hentede Djamal Khodzhaniiazov fra Zenit Skt. Petersborg.

Russeren fik lige omkring 2 år i AGF, før parterne nu er blevet enige i at ophæve samarbejdet.

“Djamal (Dzhamaldin red.) havde efterhånden for lange udsigter til spilletid på førsteholdet, og med sommerens tilgange in mente er den udsigt ikke blevet bedre. Derfor er det bedst, han nu rykker videre og søger efter en klub, hvor spilletiden kan blive større end her i AGF”, udtaler Peter “PC” Christiansen til AGF.dk.

Djamal nåede 41 kampe for AGF, hvor hans seneste aktion var d. 10. april mod Silkeborg i 1-3 nederlaget.

MTAC ønsker Djamal held og lykke i fremtiden, og takker ham for tiden i AGF.

Kommentarer

  1. Jeg havde forventet at han ikke ville være i klubben når transfervinduet lukkede, men jeg er meget overrasket over at det ikke lykkedes at sælge ham. Så vidt jeg har forstået har der tidligere været interesse for ham og når man ser på at vinduet er åbent frem til 31/8, synes jeg at det er et mærkeligt tidspunkt at gøre det på.

  2. Tja.. jeg hører også til dem, der synes, han som meget ung fyr på et halvdårligt hold har gjort, hvad han kunne. Måske en fejl-casting eller andet. Ærgerligt, fordi han havde en god indstilling. Men held og lykke til ham.

    Mon ikke der har været en åbning i forhandlingerne, hvor AGF har kunnet sige farvel til ham for en billig penge. Måske fordi Djamal har udsigt til en sign-on fee. Tænker at sportschefen har set dette som den bedste løsning rent økonomisk – selvom det for os andre ser lidt underligt ud. Der har næppe været nogle bud inde på ham.

    Gad vide hvor mange dage der går, før han skriver under med en anden klub..?

  3. – ved godt, at der er meget svært, at tale økonomi herinde på MTAC – men der er noget galt, når et prof firma som AGF køber en spiller der ikke kan sælges for blot én Ruble, som efter dagens kurs er 0,11 danske kroner.
    Vi har i AGF – og har haft det i mange år, problemet med, at købe spillere og få penge for dem igen.
    Største enkelt handel de sidste 30 år er vel 10-11 Mill. DKK, hvor AaB, FCN, FCK nemt henter 30-75 Mill. kr. hjem pr. spiller.
    Det her indikere måske, at vi har et ledelsen problem, der indikere, at det er spillerne som sådan, der ikke er gode nok.
    Når en medarbejder (spiller) ikke er god nok – skal han så fyres – måske – men ofte er det ham der ansatte ham der bør fyres…
    Og det her skal PC selvfølgelig ikke beskyldes for, da der var før hans tid…
    Jeg synes, at PC har forsøgt, at hente nogle mere ”lokale” spillere som man måske også nemmere kan blive ”fodboldforelsket” i, uden at jeg hermed antyder, at jeg ikke kan lide udenlandske spillere…
    Guldholdet i 1986 – der var spillere man kendte på navne, kunne udtale dem, og kunne stave til dem, blot vha. en ganske alm. folkeskoleeksamen…

    1. Det er meget simpelt, AGF har ikke haft tilstrækkeligt dygtige spillere og derfor har de ikke kunnet sælge dem i det prislag du drømmer om. Hvis du er i tvivl kan du se på resultaterne for de sidste 20 år. Men det var tæt på med Jakob Poulsen.

      Jeg synes det er noget pjat med at forlange lokale spillere med navne man kan udtale og stave til, se det som et personligt udviklingsmål at lære det, jeg synes vi skal have bedre spillere og så er det ligegyldigt hvad de hedder.

    2. Drømmen er selvfølgelig at man kunne få en overgangssum for ham. Men der skal jo indregnes hvor meget den reel indbringer i forhold til hvad han trækker i løn. Kunne forestille mig Djamal har en ny arbejdsgiver på hånden, men at de ikke ville betale den fornødne transferssum. Derfor er der sikkert indgået et positivt forlig med AGF, om at han skal have minimal kompensation for at kontrakten ophæves. Alternativt at han får lidt løn indtil han får underskrevet kontrakt med en ny klub.
      Vi så ved ophævelsen af Wiggos at den var uregelmæssig og han ikke var klar til en ny stilling, hvorfor vi endte med at betale løn til en træner vi ikke brugte i 1 år inden han fandt ny arbejdsgiver.

  4. Djamal går nok desværre ned som værende en af de ringeste spillere der har trukket den hvide trøje over hovedet. Han havde 4-5 kampe under MW hvor han så ud til at have noget potentiale. Men i klart størstedelen af hans kampe, har han decideret været en katastrofe.
    Han er selvfølgelig kun lige fyldt 21 år, men når man eftersigende får profil løn så er det det man bør måles på og ikke alder, for satan hvor har han kostet mange point.

  5. @Peder Vendelbo Mikkelsen,
    Tak for de positive ord…
    Jeg er helt på linje med dig i, at vi ikke har haft spillere de sidste 20 år der kommer op i mit forvente prislag…
    So far so good !
    Mht. til udenlandske spillere og svære navne at udtale, er det en meget svært situation – og derfor også interessant for MTAC kommentatorerne…
    Jeg vil tro, at vi skal dele AGF fans op i to aldersgrupper…
    Og skillelinjen bør måske være 50 år…
    Dem på 50+ er jeg helt sikker på, at de på en måde er enig med mig i mit nye ord (indberettet to Dansk Sprognævn) ”fodboldforelsket”
    Kan man blive det – ja – jeg kan jo ikke sige, at jeg var ”forelsket” i John Stampe – men jeg kan sige, at jeg var ”fodboldforelsket” i ham – 14 år i den hvide trøje og 144 kampe.
    Troels Rasmussen, Bjørn Kristensen, Lars Lundkvist (sidste år blev han 60 år) han var vores anføre og ingen Guld siden – undskyld jeg fælder et par tåre – der er sgu for ringe af AGF Bestyrelse og Direktion…
    Jeg nævner ikke AGF fans her – der har gjort et stort stykke arbejde – og MTAC også…
    Var jeg fodboldforelsket i Djamal ?
    Nej, – ved intet om ham – men han kan selvfølgelig blive min ”ven” hvis han kan styre holdet op i top 3 – men det har jeg desværre ikke set…
    Jeg mener, at der kun er en vej til toppen – og at PC er inde på noget af det rigtige – vi skal ikke have spillere fra det nordlige Island over USA til det Sydlige Australien – vi kan godt bruge lokale / danske spillere, så vidt det er muligt i AGF og i Superligaen generelt…
    Og det mener Morten Olsen faktisk også…
    Så helt galt er jeg vel ikke på den – og så skal vi spille en 4:3:3 som Barcelona og Farum.

  6. @heinoob — du er klar over at PC har hentet Amini ik og har et ganske stort netværk i S.Afrika og “down under” så jeg tror sgu du bliver skuffet i evt. dette transfervindue og ganske sikkert de kommende, hvis du tror PC kun henter “lokale” spillere

  7. Jeg tror at Djamals primære problem er imellem ørerne. Hvis man efter 2 år i udlandet ikke er i stand til at kommunikere på et helt grundlæggende niveau med sine medspillere, så er det et tegn på at man ikke er begavet nok til at kunne udvikle sig til en moderne CB. Dette kunne hans fantastiske teknik kompensere for på ungdomsniveau, men det går ikke på øverste niveau. Jeg ser ham ikke bryde igennem i en af de bedre ligaer desværre.

  8. Det er vel ikke så underligt og det er også set før… Ny træner og ny sportschef henter det der passer til dem.. Så ryger dem der hentet til en tidligere træner ofte i skammekrogen.. Gad vide hvor længe Backman, Dino og Jova bliver i klubben…

  9. Trist, det ikke kunne blive til mere, for jeg synes, han havde nogle lovende takter ind imellem, men så mange store fejl kan selvfølgelig ikke blive ved med at betyde ny chance. Hvis opgørelsen fra BT/Ekstrabladet i sin tid stemmer, så har han været den femtehøjest lønnede i truppen i sidste sæson, og så skal han selvfølgelig ud.

  10. Lidt nyt fra Rusland: https://translate.google.dk/translate?hl=da&sl=ru&u=http://www.sportsdaily.ru/articles/dzhamaldin-xodzhaniyazov-rastorzhenie-kontrakta-s-orxusom-ne-stalo-neozhidannostyu-vozvrashhayus-v-peterburg&prev=search

    Man kan sige meget om Jamal, men det er imponerende, at han på intet tidspunkt i forløbet har luftet noget som helst utilfredshed i pressen. Hverken da han pludselig forsvandt fra truppen eller nu hvor hans kontrakt er ophævet. Det er vel nærmest sædvane at pressen på et eller andet tidspunkt får klemt lidt brok ud fra danske spillere i udlandet, som ikke slår til – uanset om det så bare var fordi de var for dårlige eller hvor mange penge de har fået for at sidde på bænken. Især når de er så unge som Jamal. Og om ikke andet så når de er løst fra kontrakten.

Skriv et svar