AGF møder FK Jablonec i Atlantic Cup finalen i aften

Skrevet den 5. februar 2018 - 16:38 af
Atlantic Cup

År 2018 har startet ud med masser af succes for AGF, der indtil videre står noteret som KMD Cup vinder, og yderligere fire sejre i de fem træningskampe, der er blevet afviklet.

I aften har AGF så mulighed for at tage endnu et trofæ, når de skal møde tjekkiske FK Jablonec i The Atlantic Cup finalen.

Jablonec er ikke ukendte for danske fodbold, da de mødte FC København i 2015, hvor de sendte dem ud af Europa League, og året efter stod den på sejr over AGF, da de to mandskaber mødte hinanden i The Atlantic Cup 2016.

På vej mod finalen har Jablonec mødt to svenske mandskaber, da de første vandt over Hammerby og efterfølgende spillede uafgjort mod Dalkurd.

“Det bliver en hård kamp mod et godt fodboldhold. Vi har mødt gode hold hernede og det er også det, der er meningen med at være i sådan en træningsturnering som den her. Så vi glæder os til at se, hvordan vi står inden det for alvor brager løs på næste mandag mod Hobro”, lyder det fra David Nielsen til AGF.dk.

Kampen har kick-off kl. 21.00 og den sendes på https://www.footballtv.org/football-tv/video/19126726-b19b-45fc-a91e-ea2628c51733

Skriv et svar