AGF besejrer Hobro på drømmemål af Sana

Skrevet den 12. februar 2018 - 20:50 af

Så er ventetiden endelig forbi. AGF tog hul på efterårssæsonen i Hobro, hvor de skulle møde en af de helt store overraskelser fra efteråret.

AGF havde en perfekt optakt til forårssæsonen, hvor man næsten vandt alt man kom i nærheden af. Et hav af sejre og to trofæer blev det til, inden AGF skulle en kort køretur nordpå, hvor modstanderen hed Hobro.

Kampen startede meget lige ud, og hele første halvleg var generelt en meget lige affære, hvor ingen af holdene havde de helt store chancer. Hvis vi tager AGF brillerne på, burde man måske have været foran med en enkelt pind eller to, men det havde også krævet lidt held.

Pierre Kanstrup stod for en stor afbrænder, da han midt i halvlegen fik en gylden mulighed inde i feltet efter et hjørnespark. Desværre blev bolden rettet af og gik over mål. Dommeren så det dog ikke, og det blev i stedet et målspark til Hobro.

Kort før pausen var det igen tæt på, da AGF fik et frispark på kanten af feltet. Tobias Sana steppede op, og han var cm. fra at kunne sende AGF på føringskurs inden pausen. Afslutningen sneg sig dog lige forbi stolpen, og dermed kunne de to hold gå til pause ved stillingen 0-0.

I anden halvleg begyndte det at sne voldsomt, og det fik naturligvis en påvirkning på spillet, der blev virkelig usammenhængende, og der blev skabt få chancer.

Sneen stoppede dog 20 minutter inde i 2. halvleg, og det var Tobias Sana åbenbart glad for. I det 66. minut fik han bolden på kanten af feltet. Han toghefter et træk ud i banen og curlede den over i det lange hjørne. Kanon flot mål af Tobias Sana.

Fire minutter efter scoringen kunne det være blevet til endnu en, da Mustapha Bundu fik en rigtig god chance, men skarpheden udeblev, og Bundu’s afslutning sad direkte på Jesper Rask i målet.

Da der resterede 20 minutter af opgøret, var det tid til AGFs første indskiftning. Adama Guira der fik kampens første gule kort, blev erstattet af Mustafa Amini.

Med et kvart igen af kampen var det igen tæt på for AGF, da Casper Højer forsøgte sig med et frispark, der endte i nettaget.

Da vi gik ind i kampens sidste fem minutter, var det blevet tid til endnu en AGF debut. Mustapha Bundu forlod banen og blev erstattet af Martin Pusic.

Hobro havde utrolig lidt at komme med efter AGF’s scoring, og hjemmeholdet havde kun tre minutter at gøre godt med udover den ordinære spilletid.

De tre minutter gjorde dog ingen forskel, og Hobro kunne ikke få sat et pres på AGF. Det endte dermed med en 1-0 sejr til AGF, der kunne hente tre vigtige point med hjem til Aarhus.

 

Skriv et svar